RETRO: Postafløser Anders Jørgen Schau blev holdt i skak af schæferhund i 3 timer

Tekst og Foto: Johnny Tauman
4. november 2018
Rykindribe-RETROEN: Livet som postafløser i starten af 70´erne – afsnit 2

RYK IND RIBE har bedt tidligere postafløser og byrådsmedlem, Anders Jørgen Schau fortælle om sine oplevelser som postafløser på Ribe Posthus fra begyndelsen 1970`erne.

Gode penge under studiet

Efter at læretiden inden for trælast – og værnepligten ved flyvevåbnet var overstået, ville Anders prøve noget helt nyt, nemlig at studere til lærer. Først skulle der en 2 årig HF til, som gav adgang til læreruddannelsen på Ribe statsseminarium. Alt i alt en 6 årig periode. En af mulighederne for at tjene gode penge under studiet, var at få foden inden for ved postvæsnet, hvor (nogle) studerende kunne få arbejde om lørdagen og i sommerferien.

I starten var der panik

”Min far var både rød post – og havde ruten som pakkepost i den gamle bydel, så det var ikke forbundet med de store vanskeligheder at få jobbet som afløser,” husker Anders Jørgen Schau, og fortsætter: ”Hver gang man skulle begynde på en ny rute, var der en oplæring på 3 dage, hvor vi lærte procedurerne og selve ruten at kende. Derefter var var det om at komme op på hesten og klare det erfarne postbuds arbejde selv. Nogen gange var der lidt panik, når man sad alene tilbage og alle de erfarne havde forladt posthuset og begyndt omdelingen.
Jeg startede som pakkepostafløser for min far. Jeg mødte ind på Ribe postkontoret kl. 6.00 og kørte hen til perronen på Ribe banegård. Her ankom toget med pakker omkring 6.20.”

Adressekort bestemte ruten

Til hver pakke hørte et adressekort, som man så kunne sætte ruten efter. Først blev pakkerne hentet fra toget ned i store vogne og kørt ind i pakhuset, hvor de blev sorteret efter gader og butikker. De pakker, der efter ruten skulle afleveres sidst, skulle derfor først ind i postbilen. Adressekortene var sat i rækkefølge inde i førerhuset, så vidste man altid, hvilken pakke man skulle lede efter.

Det bedste var at få en landtur

”Hvis pakkeomdelingen i de første uger (som afløser mest om lørdagen) godt kunne tage mere end 8 timer, blev det hurtigt rutine, og jeg kunne om lørdagen godt blive færdig inden middag. Efterhånden som de danske virksomheder og kontorer holdt fri om lørdagen, blev mandagen den dag, hvor der var færrest pakker. Derfor var det forståeligt nok svært at blive mandagsafløser. Jeg fandt hurtigt ud af, at i forhold til at være afløser som pakkepost, var det i 70`erne meget bedre at afløse som landpost,” fortæller Anders Jørgen Schau, der havde lavet sit eget system, hvor hver navn/adresse havde et fortløbende nummer, alt efter hvilken rækkefølge man kom til adressen på ruten.

Var afløser på 6-7 forskellige ruter

Igennem en 4 årig periode som landpostafløser havde Anders Jørgen Schau nok en 6 – 7 forskellige ruter, hvor jeg stort set 2 dage om ugen og i ferier blev hentet ind til afløsning. ”Jeg holdt faktisk mest af landruterne. De første postbude som jeg afløste hed Holdt og Hollænder. De havde et smedeværksted ved siden af arbejdet som postbud. Det kunne lade sig gøre, da der dengang ikke altid var lige meget post, der skulle deles ud. Jeg afløste også min onkel Asmus Schau og Jens Pedersen. Jens havde dengang en kyllingefarm på Bjerrumvej (på den anden side af rensningsanlægget) – jo, det kunne godt lade sig gøre for nogen at være selvstændig ved siden jobbet i Etaten,” siger en tilfreds tidligere postafløser med et smil.

Skule være solidarisk

Ugen som afløser var nogenlunde ens året rundt, men som før nævnt var dagene forskellige.  Anders Jørgen Schau løfter her lidt om vilkårene – og især tiden: ”Lørdag og mandag var de dage, hvor vi som afløsere skulle prøve være solidariske med de fastansatte. Når vi havde afløst i en uges tid, kunne vi køre ruten igennem meget hurtigt. Når vi i begyndelsen ofte anvendte 2 timer til at sætte posten sammen, så tog det med rutinen faktisk kun omkring en halv time. Derfor kørte jeg hjem og drak morgenkaffe og startede så på ruten kl. 8.00. Klokken 9.00 var posten ofte delt ud – på en sommer lørdag eller mandag. Men vi kunne jo ikke være bekendt at komme tilbage til posthuset så tidligt, så de fleste af os afløsere måtte få tiden til at gå til efter 11.00!”

Fire store postdage med mange penge

Landpostbudene havde faktisk rigtig meget post på deres ruter tirsdag, onsdag, torsdag og fredag. På landet fik alle husstande Ugeaviser tirsdag og onsdag og de fleste Landsbladet eller Husmandshjemmet torsdag eller fredag. Når husstanden modtog et af bladene, var de sikker på, at postbuddet kom ind den pågældende dag. ”Et par gange om måneden var der lagt indbetalingskort frem på fryseren. Det var ikke sjældent, at beløbet kunne komme op på omkring de 100.000 kroner hos de store bønder, og selvfølgelig kunne husstanden ikke have så mange penge liggende på fryseren,” beretter Anders Jørgen Schau – der også ofte så den korte besked:  “ Bank på post “. ”Jeg husker det som ofte som meget varmt i et sådan bryggers. Masser af fluer og 40 grader varmt. Der kunne godt være 10 indbetalingskort, breve og pakker. Pengene skulle jo stemme, og man kunne ikke køre, før alt var i orden – stemplet og tjekket,” fortæller Anders Jørgen Schau om det rullende postkontor. ”Jeg undrer mig stadig over, at vi altid fik det til at stemme. ”

Hund holdt Anders i skak

Nogle gange lå gårdhunden også inde i bryggerset. Hvis gårdhunden først havde set sig sur på en, var det slet ikke sjovt. Anders Jørgen Schau nævner i den forbindelse en episode halvvejs mellem Ribe og Hviding – ved et Ishus: ”Jeg skulle have en kvittering og gik over i privaten. Jeg åbnede døren, og inden for døren stod en stor schæfer. Den smilte så sødt, og jeg valgte at gå forbi den. Jeg fik altså lov til at gå ind, for at konstatere, at der kun var mig og hunden til stede. Her sad jeg så på køkkenbordet i 3 timer, indtil indehaveren kom hjem. Jo, så er jeg selvfølgelig også gennem årene blevet bidt nogle gange, men aldrig slemt.”

Buler i bilerne

Det skete vel også, at Anders Jørgen Schau som andre afløsere kom til at lave nogle buler i postbilen. Om dette emne fortæller han: ”På et tidspunkt kørte jeg ind på en gårdsplads med en flagstang i midten. Postkontrollør Thomsen og Overassistent Tauman havde nøje instrueret i, hvordan man kører ud og ind ad en gårdsplads. Desværre tog rutinen og manglende omtanke nogle gange over med opbremsninger og hjulspind i gruset – Ja, så måtte man tage skideballen med røde ører.”
”Minderne er mange fra et rigtig godt afløserjob på Ribe postkontor med nogle sjove og gode kollegaer,” slutter Anders Jørgen Schau, der også arbejdede sammen med en af de første kvindelige afløsere, Jytte Bjerg fra Lustrup (stammede fra Mandø).