Tekst & Foto: Johnny Tauman      Dronefoto: Ove Detlevsen
6. marts 2022

Sognearkivet i Kalvslund har fulgt opfordringen fra RYK IND RIBE til at skrive et indlæg af lokalhistorisk karakter.
Vi vil gerne takke Hans Peter Kjær, Kalvslund Sognearkiv, for nedenstående indlæg.

Vikingetidens Kalvslund

Det har gennem århundreder været lidt af et mysterium, hvorfor middelalderkirken i Kalvslund ikke var bygget ved den såkaldte Kalvslund by, som er en spredt bebyggelse af gårde tæt ved de frugtbare enge ved Kalvslund Å.

En omfattende udgravning

Ved etablering af ny fodboldbane og byggeri af idrætshal i Kalvslund foretog Antikvarisk Samling marts-juni 2008 en omfattende udgravning i byggefeltet syd for kirkebakken. Udgravningen foretoges under ledelse af museumsinspektør Morten Søvsø og afdækkede stolpehuller fra 31 hustomter, heraf 12 langhuse, som kunne dateres til en 4-500 årig sammenhængende periode fra ca. år 700 indtil kirkebyggeriet sidst i 1100-tallet.

Navnet Kalvslund

Bebyggelsen kan dermed dateres til Vikingetiden og er rimeligvis identisk med den oprindelige bebyggelse ved navn Kalvslund. Uden for udgravningsfeltet findes i et markskel mod syd en lille lund med træer, hvor et vandhul har givet vand til de græssende kreaturer. Deraf formentlig navnet Kalvslund.

Tankevækkende historie i kirkebogen

Om de oprindelige beboere, som beboede Kalvslund i den hedenske tid og måske var med til at bygge kirken, har pastor Peder Thun 17. juni 1777 indskrevet en tankevækkende historie i kirkebogen.

I forbindelse med en begravelse af en fremmed mand, som døde i Villebøl kastedes en grav noget nærmere kirkegårdens østre dige end sædvanligt og derved fandtes 6 hovedpandeskaller af mennesker af meget større beskaffenhed end nu omstunder, hvoraf 2 var af næsten dobbelt størrelse og underkæbebenet var så stor og vid, at det let kunne gå uden om deres, som havde kastet graven. Præsten tænkte, at det måtte være hedenske hovedpander, som af deres kristelige efterkommere straks efter at kirker og kirkegårde i kristendommens begyndelse blev indviede, var ført derhen fra deres sædvanlige liggested i højene, i tanke, at de da skulle have deres glædelige opstandelse.

Anden skrøne om kirkebyggeriet

Af skrøner om kirkebyggeriet fortælles også, at tufstenene var overskud fra byggeriet af domkirken og at den skulle være bygget på modsat side af landevejen, men hvad der var blevet bygget om dagen var flyttet om natten.