Hvordan kan man hjælpe sig selv?
- Sørg for på forhånd at have aftalt kørelejlighed med nærtboende, hvis de ikke selv har bil
- Pak i god tid: Livsvigtig medicin o.l
Tæpper
Mad - Vær fornuftigt og varmt påklædt
- Lyt til Radio SYD, som videregiver den nødvendige information fra beredskabsledelsen til befolkningen
- Søg straks væk fra de truede områder, når evakueringsordren lyder
Den lille nyttige huskeseddel var trykt i lokale medier!
Tekst & Foto: Johnny Tauman
1. marts 2025
Forestillinger ved digebrud
Kortet viser, hvordan Ribe og nærmeste omegn vil blive oversvømmet ved Digebrud.
Som det fremgår af kortene nedenunder kommer Ribe by “først” under vand ved kote 4,0 – ligesom Inder og Yder Bjerrum.
Ved kote 2,5 er hele byen indesluttet af vand. Hvis vandet fortsætter med at stige, vil der oversvømme bydele på Nørremarken, Industrikvarteret og Ø. Vedsted.
Det er begrænset hvor mange små-øer, der er tilbage ved en vandhøjde over kote 5.
To sikre steder i byen
Det sikreste sted med en kote 7,0 er den tidligere Bispegades Skole, mens Hegelundsvej ligger højest i Tange.
2025 i forhold til 1634
100 års hændelser er blevet hyppigere – og hvad med digekronen? Er den stadig i samme kote-højde, som da diget blev bygget.
I 1976 anvendte man i medierne også faktabokse – og her kan man læse, hvad der forstås en kotehøjde.
Lad os lige tage et kik på Stormflodssøjlen – og de forskellige ringe.
Den øverste ring for stormfloden 1634 er i kote-højde 6,10 m.
De efter følgende har følgende data:
1825 – 5,33 m
1904 – 3,98 m
1909 – 4,11 m
1911 – 4,41 m
Disse stormfloder var længe før diget blev bygget – efter forstærkningen i 20´erne med en kotehøjde 6,85 m.
Kotehøjden angiver antal meter over kote 0 – det samme som Dansk normal nul – også forkortet DNN. Der er tale om en middelvandstand, der gennem en periode er målt i Århus Havn og fikseret i et punkt under Århus domkirke.
Syv hjælpestationer
Der var hjælpestationer oprettet skolerne i Gredstedbro, Jernved, Kalvslund, Obbekjær, Ø. Vedsted, Hviding og Egebæk. Ser man på virkeligheden i 2025, så er de fleste af skolerne jo for længst nedlagt. Men hvordan ser evakueringsplanen så ud?
Kilde: To udklipsmapper fra 1976
PS! DNN er i dag erstattet af Dansk Vertikal Reference 1990