Tekst og foto: René Jørgensen
15. marts 2025.

René Morthorst, Heidi Jensen og Niels Bojsen Kjær hædret efter opvisning

Det var en storslået dag fyldt med anerkendelse og glæde, da Ribe Gymnastikforening afholdt deres årlige opvisning. Efter en imponerende præstation fra klubbens medlemmer var det tid til at hædre nogle af de frivillige, der har ydet en særlig indsats for foreningen.

René Morthorst blev tildelt blomster og en æresnål af DGI Sydvest som anerkendelse for hans store engagement.

– René, du har været drivkraften i Ribe Gymnastikforening siden dine egne børn var små, lød det fra Kirsten Christensen fra DGI Sydvest. I 2018 kom parkour til Ribe, og med stor energi og kreativitet skabte du et sjovt og inspirerende miljø for børn og unge. Du gør en kæmpe forskel i foreningslivet og gymnastikmiljøet. Du er en ildsjæl, sagde Kirsten Christensen.

Heidi Jensen blev hædret med blomster og lykønskninger, da hun modtog en pris på 15.000 kr. fra Andelskassen, som blev uddelt i mandags. „Sammen kan vi mere‟-prisen blev tildelt Heidi og RGF Fitness for at have fastholdt et stabilt medlemstal samt for et godt trænerteam, hvor Heidi Jensen har fungeret som en vigtig tovholder.

Alis Bom Nielsen fra foreningen overrakte også blomster til Niels Bojsen Kjær for at markere den flotte titel som Årets Frivillig – en pris, han modtog i januar ved SPORTGALLA25.

Heidi Jensen

Niels Boisen Kjær