Annonce

View Larger Image

Tekst, Foto & Video: Johnny Tauman
30. juni 2024

(Tredje artikel af tre)

Kære Studenter!
– Jeg er sikker på, at I alle, da I var mindre, fik læst historier af jeres forældre eller bedsteforældre. En meget populær børnebog, som er skrevet af psykologen og seminarieforstanderen Jens Sigsgaard i 1942, er den bog som hedder ’Palle alene i verden’, indledte rektor Kristian Bennike sin tale ved til studenterne ved Årets translokation i Ribe Katedralskole.

Det er ikke sjovt at være alene

Talen fortsætter herefter med, at Palle vågner en morgen og er alene hjemme, han klæder sig på, går ned på gaden og opdager, at alle mennesker er forsvundet. Alt hvad et lille barn drømmer om kan lige pludselig lade sig gøre, han kan gå ind i en slikbutik og forsyne sig, han kan snuppe æbler fra grønthandlerens fortovsudstilling, gå ind i en bank og hente alle de penge, han har lyst til. Han ender dog med at smide alle pengene på gaden, da der ingen mennesker er til at tage imod dem. Palle styrer en sporvogn gennem den mennesketomme hovedstad. I 1942 var det alle drenges drøm, at få lov til at styre en sporvogn. (Jeg kan faktisk huske, fra min egen barndom, at der kørte sporvogne i København). Historien ender ikke lykkeligt for Palle. Det er ikke sjovt at være helt alene på legepladsen og tårerne får frit løb. Det var blevet en så trist afslutning, at man ti år senere reviderede bogens illustrationer og gav Palle nogle kammerater at lege med.

Verden har fået hjertestop

At være helt alene i verden, at alting går i stå omkring en, er en tanke som mange forfattere og kunstnere har arbejdet med igennem historien, senest har den danske forfatter Viggo Bjerring skrevet bogen ’Verdenshjertet’ og fortsættelsen ’Hjertets geometri’. Her er vi i en science fictions verden, hvor man ikke kan regne med noget, faktisk er alting gået i stå, menneskene er gået i stå og tiden er gået i stå, verden har simpelthen fået hjertestop. Den stakkels hovedperson Mads er den eneste der kan tale, tænke og bevæge sig.

Det digitale prækariat

Mads arbejder for et firma der hedder Easyjobs, hvor han oversætter tekster f.eks. koreanske sæbereklamer.
Han tilhører det digitale prækariat (altså den gruppe mennesker der har midlertidige, skiftende jobs og derfor befinder sig i periferien af arbejdsmarkedet).
Skrækscenariet for Mads er at blive en af ’de unyttige’, dvs. arbejdsløse.
Mads bliver dog involveret i en større opgave, hvor han skal levere det menneskelige, det levede liv, det menneskelige krydderi, så at sige, til nogle større romaner, der bliver skrevet af kunstig intelligens.

Pludselig en dag sidder Mads i en bil sammen med en af sine venner, da tiden går i stå. Vennen størkner, sidder ved siden af ham med blodsprængte og glasklare øjne. Al bevægelse er sat i stå, al teknologi er død, alle skærme er slukkede. Strømmen er væk, køleskabet duer ikke, men det er også lige meget, det er kun, når maden er i nærheden af Mads selv, hvor der er en aldringsproces, at fordærvelsen sætter ind.

Fælles for mange af de fremtidsbeskrivelser man støder på i litteraturen, er den dystopiske stemning hvor man gør det ekstremt sort i sort, enten udtrykt som onde simulationer (tænk blot på film som Matrix og Blade Runner) eller et teknologisk utopi-samfund. Viggo Bjerrings to romaner stiller med sin beskrivelse af en verden gået helt i stå, spørgsmålet om hvordan samspillet mellem teknologi og menneskelighed holder verden i bevægelse.

I er klar til at erobre verden

Lige nu er I (og det er fuldt fortjent) klar til at erobre hele verden.

I har taget en eksamen, I har tilegnet jer viden om mange ting og alligevel tillader jeg mig i dag at nævne den udbredte følelse af uvirkelighed der præger vores nutid, en uvirkelighed som kun er blevet mere tydelig i kraft af den teknologiske udvikling.

Preppere vinder frem

Et nyt fænomen er også dukket op. Det er de såkaldte ’preppere’ der efter manges mening bærer på en overdreven krisebevidsthed. Det er folk der forbereder sig på at kunne klare sig mod krige og naturkatastrofer. Såvel den svenske som den norske beredskabsstyrelse anbefaler at man skal kunne klare sig mindst en uge, med drikkevand og fødevarer. Nogle preppere går all in med førstehjælpsudstyr, solcellepaneler, strømgeneratorer og walkie-talkier. Senest har vores egen forsvarsminister anbefalet at alle danskere skal kunne klare sig i tre døgn, det er dog ikke helt så længe som nordmænd og svenskere.

“Fremtiden er noget rod”

Kan man overhovedet forberede sig på den virkelighed fremtiden byder på? skal man være optimist eller katastrofetænkende? Viggo Bjerring siger det egentlig ret præcist: ’Fremtiden er noget rod, en blanding af ting vi ikke har forudset som er forfærdelige og ting vi ikke har forudset som er fantastiske, og ting vi måske forudser som forfærdelige eller forudser som fremragende’. Ud fra de fire positioner er det vigtigt at have lidt håb og lidt humor med i nuancerne. At man peger på et positivt potentiale for kunstig intelligens, men også et håb og en positiv udvikling for menneskers dannelse.

I har fået mestringsstrategier

Det mest positive er, at I alle er blevet preppede til fremtiden. Det I tager med jer, er ikke kun en tung rygsæk med studiebøger, men også en række mestringsstrategier og værdier, som I kan bruge i den fremtid der venter jer.

Hvis vi et øjeblik vender tilbage til ’Palle alene i verden’ fortæller historien en vigtig pointe. Den mest betydningsfulde faktor for den enkeltes trivsel er at være en del af et positivt fællesskab. Vi har brug for, at nogen er noget for os, og vi er noget for nogen. Det er jo derfor Palle ender med at blive ulykkelig.

I skal opbygge nye fællesskaber

I studenter der sidder her, har været en del af et fællesskab i løbet af jeres tid på Ribe Katedralskole og I skal også fremover være med til aktivt at opbygge nye fællesskaber i resten af jeres liv. I har hver især fordybet jer i en lang række fag. Teknologi, sprog, økonomi og naturvidenskab. Som jeg nævnte for lidt siden, er nogle af jer ovenikøbet blevet danmarksmestre i nationaløkonomi og latin.

Fremtiden står åben

Jeg har nydt at se jeres forskellige talenter folde sig ud, hvad enten det handlede om en faglig indsats, om at synge, danse og spille, når der skulle laves musical eller om at være organisator for alle de aktiviteter efter skoletid der også kendetegner livet på en skole.

Aristoteles har sagt, at meningen med livet findes der hvor dine talenter møder verdens behov.

Hovedpersonen Mads’ særlige talent i Viggo Bjerrings fremtidsroman viste sig at være hans menneskelighed – det var hans evne til at bevæge sig og bevæges af sine omgivelser. Hans mod og handlekraft til at møde det behov verden havde til at blive sat i gang igen efter sit hjertestop. Hvis I vil vide om han lykkes med det kan I jo se frem til den tredje bog i rækken som ifølge forfatteren skulle være på vej.

Også I er på vej. Fremtiden står åben i en verden hvor teknologien er blevet en uomgængelig faktor. Jeres opgave er, ligesom Mads, at I skal ud og bruge alle de tilegnede færdigheder jeg nævnte før, men vigtigst af alt huske, at I er den menneskelige faktor som skal bevæge og bevæges af verden.