Foto: Johnny Tauman
27. juni 2025

Kære Studenter
Aldrig er der blevet talt så meget om unge menneskers trivsel eller mangel på samme. Adskillige forfattere har i det forløbne år berørt dette emne. Birgitte Vedersø skrev bogen Jeg kan desværre ikke gå til eksamen, jeg har fået klimaangst. Henrik Stokholm skrev bogen Det er ikke de unge den er gal med, det er hele samfundet, medens forstanderen for Borups Højskole Bjørn Bredal gav sit syn på sagen med bogen Du er bestået, med streg under er.

I har levet i et, to eller tre år, i det fællesskab, der udgøres af skolen, I har med garanti, mange af jer, været udfordrede på flere fronter i løbet af jeres skoletid. Udfordringer, som er blevet håndteret på forskellig vis. Måske har vores dygtige studievejledere haft samtaler med jer, måske har jeres forældre været den skulder, I kunne læne jer op ad.

Nu har I, på trods af eventuel klimaangst, været til eksamen, I er bestået og verden ligger åben for jer.

Digitalt dannede, men også ro til analog fordybelse

I har været til eksamen, nu med digital overvågning, selv om den eksamensform, I er blevet mødt af, i øvrigt ikke har ændret sig væsentligt i de sidste mange år. Vi har som skole gjort meget for at favne og håndtere den nye teknologi. I er blevet digitalt dannede og har i fagene arbejdet med kunstig intelligens. Men vi har også ind i mellem prøvet at skåne jer og give jer ro til analog fordybelse. Skolens internet har været spærret for gaming, streaming, shopping og det, der er værre, og I er tilmed blevet mødt af lærere, der bad jer sidde stille i 45 minutter og bare læse i en bog! Der er blevet talt meget om brugen af kunstig intelligens ved eksamen og at det er snyd. Undervisningsministeren har meddelt, at fra næste sommer kommer de skriftlige sprogeksaminer til at foregå med papir og blyant. De af jer, der har været til skriftlig spansk eksamen, har allerede prøvet det i år. Det er vigtigt, at I bliver introduceret til kunstig intelligens, det vil blive en del af jeres fremtidige liv.

Der blev snydt til eksamen i 1925

Men jeg kan afsløre for jer, at det med at snyde til eksamen, har man kendt til længe før, der var noget, der hed computere og kunstig intelligens. I 1925, for nøjagtig hundrede år siden, skulle doktor Zehnter, der boede i Strasbourg, til sin afsluttende højere medicinske eksamen. Da man undersøgte eksamenslokalet, fandt man noget skjult radioudstyr. Doktoren havde lagt sin venstre arm i gips, under påskud af at være kommet til skade, men i virkeligheden indeholdt gipsarmen en mikrofon, så han ved hjælp af morsealfabetet kunne sende eksamensspørgsmålene videre til to hjælpere, der sad hjemme i Zehnters lejlighed bevæbnet med medicinske opslagsbøger og et radioapparat, der kunne sende svarene tilbage til eksaminanden. Snyderiet blev opdaget, Zehnter blev afskediget, og han blev aldrig læge.

Oplevelser og menneskelige egenskaber

Jeg er med på, at lige nu og her har jeres fokus i høj grad været rettet mod eksamen og karakterer. Det er fuldt forståeligt: I har knoklet, og det skal fejres. Men lad os et øjeblik se på alt det andet, der er fulgt med. Ikke alle karaktererne, men det, der egentlig har givet jer karakter: de oplevelser og menneskelige egenskaber der, når studenterfejringerne ebber ud, stadig vil følge jer resten af livet.

I er blevet kloge på det samfund, der er omkring jer, I har oplevet politiske debatter, jeres skoletid har bragt jer udenlands, hvor I har mødt fremmede kulturer. I har oplevet, at sammen kan man løfte opgaver til glæde for andre mennesker, om det har været indsamlinger, fodboldarrangementer, musicalen Back to the 80ies eller grønne projekter, hvor I har haft fokus på bæredygtighed. I har haft spændende kontakt til erhvervslivet. I har mødt en lang række dygtige lærere, som brænder for lige præcis deres fag og dybest set ikke kan forstå, at I mandag morgen kl. 8 ikke helt deler denne begejstring.

Det er den slags oplevelser og egenskaber, der har givet jer hver især karakter og som skal ruste jer på jeres videre færd. Udover jeres faglige ballast, er det dén karakterdannelse, der skal beskytte jer og få jer til at trives. En dannelse, der indeholder selvregulering, tro på egne evner og ansvarsfølelse, er med til at beskytte den enkeltes trivsel, men det er samtidig noget, der er helt nødvendigt for fællesskabet og det samfund, vi lever i. Jeg vil derfor ikke undlade at nævne undervisningsministerens opfordring til åndelig oprustning. I en tid, hvor den udenrigspolitiske situation er temmelig ustabil, og i år, hvor det er 80 år siden 2. verdenskrig sluttede, bliver vi mindet om, at demokrati ikke er noget, vi kan tage for givet. Vi har alle et ansvar for at optræde som ansvarlige borgere i et levende demokrati.

I er bestået herfra med en bunke talkarakterer, men også med en karakterdannelse. Det er en karakter, I skal arbejde med resten af jeres liv og som I skal bruge som grundlag for at danne jer videre som mennesker, borgere i en demokratisk verden. I er i den forstand godt rustede til at se klimaangsten i øjnene og ikke miste jeres handlekraft.

Om 100 år kan man se tilbage på jeres tid

Enhver generation er et produkt af en samtid. Det er – jf. titlen på Henrik Stokholms bog – derfor ikke bare jer, den er gal med. Det er samfundet, der er og har det på en bestemt måde og som bevæger sig i bestemte retninger, der selvfølgelig præger jer.

Enhver generation bærer også en samtid. I skal bære med i den tid, der bliver jeres. Det betyder også, at I kan være med til at præge i hvad retning, det skal gå. Så om 100 år kan man se tilbage på jeres tid og se, hvad I fandt, var vigtigt og værd at bevare: hvad I fandt på at bruge kunstig intelligens til, og, om I overhovedet blev ved med at læse bøger analogt.

Formanden for regeringens trivselskommision, højskoleforstanderen Rasmus Meyer, blev forleden spurgt om, hvornår han selv havde en oplevelse af at trives. Han svarede ”Det er, når jeg glemmer mig selv. Når jeg er retvendt mod verden og selv forsvinder ud af ligningen”. Her har han en vigtig pointe i forhold til karakterdannelse. I dag og de kommende dage skal I ikke glemme jer selv – I skal fejre jer selv og hinanden og hvad I sammen og hver især har opnået gennem jeres år på skolen her. Men det er mit håb for jer, at den karakterdannelse, I har bygget op, vil give jer trivsel af den slags Rasmus Meyer beskriver: at I går herfra med lyst og mod til et liv retvendt mod verden, og at I vil investere jer selv i den og andre mennesker på en måde, så I oplever den lykkelige selvforglemmelse.

Tillykke med jeres eksamen.

Hermed dimitterer jeg årgang 2025 fra Ribe Katedralskole.