Rektor Kristian Bennike talte om at beherske den digitale virkelighed – med afsæt i en omgang chatbot sludder

Foto: Johnny Tauman
24. juni 2023

Første opfølgende artikel fra Ribe Katedralskoles translokation er Rektor Kristian Bennikes tale til studenterne.

Kære Studenter!
På vegne af alle her i dag, vil jeg gerne ønske jer et stort tillykke med jeres eksamen! Det er en enestående præstation og en milepæl i jeres liv, og I kan være stolte af jeres hårde arbejde og dedikation.
Det har været en udfordrende tid at studere i. I har måske skulle tilpasse jer udfordrende tidsfrister, lange læseperioder og svære eksaminer. Men jeres ihærdighed og tålmodighed har båret frugt, og nu beviser I, at I har, hvad det kræver, for at lykkes.
I vil sikkert huske dette øjeblik for resten af jeres liv. Ikke kun fordi det krævede en masse arbejde og viljestyrke, men også fordi det er en milepæl i jeres rejse, og nu er I klar til at tage fat på jeres nye destination i livet.
Så, endnu en gang, lykønskninger til jer alle! Uanset hvad jeres fremtid bringer, er I klar til det. Jeg er beæret over at fejre jeres sejr i dag, og ønsker jer alt det bedste for jeres fremtid.

Jeg tror vi stopper her

Den opmærksomme lytter vil sikkert kunne gennemskue at det her er en omgang højtideligt sludder skrevet af en chatbot. Chat GPT og den kunstige intelligens har i den grad fyldt meget i debatten i det forløbne år.
Den tyske filosof Arthur Schopenhauer beskrev åbenbaringen af en sandhed, (eller introduktionen af ny teknologi, om I vil) som noget der sker i tre faser. Først latterliggøres den, fordi tanken er så langt ude at man ikke forstår den. Så kommer modstanden når truslen begynder at vise sig og endelig er nyskabelsen blevet så selvindlysende at den synes helt uundværlig.

Latterliggørelsen

Vi har været igennem første fase og der er talrige eksempler på hvordan chatGPT går galt i byen og det er nemt at latterliggøre de svar der bliver genereret af kunstig intelligens. Hvis man f.eks. spurgte om hvem der havde skrevet melodien til Jens Vejmand, svarede maskinen at “Jens Vejmand” er en sang, der er skrevet af den danske sangskriver Poul Krebs. Sangen er blevet en populær børnesang i Danmark og er ofte sunget i børnehaver og skoler. Sangen handler om en mand ved navn Jens Vejmand, der har mange forskellige jobs, inklusive at være dyrlæge, brandmand og skovarbejder.

Modstanden viser sig

Næste fase hvor der udtrykkes modstand mod den nye teknologi er vi også nået til. Tydeligst i forbindelse med skolearbejdet og i særdeleshed skriftlig eksamen er denne modstand blevet italesat. Hvordan kan man nu vide om eleven selv har skrevet de opgaver der bliver afleveret og undervisningsministeren skrev et hyrdebrev ud til jer alle med trusler om bål og brand hvis I brugte chatbot ved skriftlig eksamen.

Den næste fase venter

Vi er ikke endnu nået til den fase hvor chatbot teknologien synes uundværlig, men mon ikke det bare er et spørgsmål om tid. Det er ikke en teknologi der forsvinder af sig selv, hvis bare vi lukker øjnene, det er en teknologi vi kommer til at forholde os til. Ikke kun den kunstige intelligens er blevet problematiseret i den senere tid.

Statsministeren og undervisningsministeren

Statsministeren var i sin afslutningstale i folketinget, for en måned siden meget klar i mælet.
Mobiltelefoner er blevet farligere for børn end trafikken traditionelt set har været det. ’I unge er på mange måder mere sociale en nogen generation før jer. Konstant i kontakt med hinanden på et væld af platforme. Alligevel er mange af jer ensomme’ sagde hun og fortsatte ’ Jeg er ikke i tvivl: Selvfølgelig er der en sammenhæng mellem skærmen, de sociale medier og den stigende mistrivsel’.

Kort efter gik undervisningsministeren ud og anbefalede fjernelse af brugen af skærme i daginstitutionerne og det havde måske også taget overhånd, når børnene ikke længere skulle så karse og derefter på daglig basis følge udviklingen i ’real time’, men derimod blev sat til at følge med i naturens gang ved at se de små timelapses pædagogerne havde optaget og derefter afspillede på en ipad.

Statsministeren sagde direkte at ’jeg er alvorligt bange for at I børn og unge der vokser op nu, vil se tilbage på jeres barndom og sige til den ældre generation: hvordan kunne I så ukritisk overlade os til skærmen’, derfor vil regeringen regulere således at skærme fylder mindre og fysiske fællesskaber fylder mere. Der er også foreslået forbud mod bestemte programmer på vores telefoner og så har jeg slet ikke nævnt Tik Tok!

Vores kultur er blevet mere og mere visuel

Men er det overhovedet realistisk at en regering kan regulere den teknologiske udvikling der er en integreret og naturlig del af vores hverdag og hvorfor opstår der netop nu en stor debat om hvordan vi bremser og regulerer teknologi.
En af forklaringerne er, at der er noget relevant at tale om. Der er noget på spil her. Den tidligere spindoktor for Helle Thorning Schmidt, Noa Reddington, udtalte godt nok i Politiken at han ikke kunne erindre at ’fremtiden havde været mindre velkommen end netop i disse dage’, og tilføjede ’er der dog slet ingen talsmænd for det synspunkt, at fremtiden helt sikkert bliver bedre end fortiden, og at den teknologiske udvikling skal have en stor del af æren for dette’. Men der er kommet noget imellem os og verden, det digitale lys fra skærmene, billederne der hele tiden kræver vores opmærksomhed. Vores kultur er blevet mere og mere visuel. Flere og flere billeder, mere og mere skærm. Hele verden er i skærmen, men skærmens gengivelse er et reduceret og tæmmet billede, man kunne næsten sige, at når skærmen tændes så slukkes verden. Tænk bare på Corona-nedlukningen og al jeres undervisning på teams.

Når statsministeren mener at mobiltelefonen er lige så farlig som morgentrafikken i barnets liv, så handler det først og fremmest om at vi, ligesom i trafikken, i den digitale verden skal lære at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så vi ikke forvolder skade og er til ulempe for andre.

Uskyldstab forbundet med at blive voksen

Den norske forfatter Karl Ove Knausgaard beskriver i første bind af sin selvbiografi en scene han husker fra sin barndom, nemlig erindringen om hans far, der en sommeraften stod udenfor og arbejdede. Knausgaard skriver: Da min far løftede forhammeren over hovedet og lod den falde mod stenen den forårsaften i midten af 70’erne, gjorde han det i en verden han kendte og var fortrolig med. Først da jeg selv kom i samme alder, forstod jeg at der var en pris at betale for det. Når overblikket over verden bliver større, bliver ikke kun den smerte den forårsager, mindre, men også meningen.

Det at blive voksen handler om at lære at beherske verden, ja i nogen grad tæmme den. Men med til denne beherskelse hører også en indskrænkning af verden, den bliver mindre farlig, mindre fantasifuld og derfor også, er Knausgård altså inde på, mindre meningsfuld.
Der er et uskyldstab forbundet med at blive voksen. Man vinder verden ind, men mister samtidig noget derved. Og for hver generation ændrer den landvinding karakter.

Brug jeres viden og kritiske sans

Når I sidder her i dag og har gået på denne skole i to eller tre år, så har jeres lærere og skolen som helhed gjort alt hvad vi kunne for at lære jer det der skal til for at kunne begå sig i verden. Sprog, naturvidenskab, fagenes metode, alle de forskellige fags indhold, men også ting der rækker ud over dette, høflige samværsformer og evnen til at indgå i fællesskaber. Alt det man kunne kalde dannelse.
Mange af jer har ovenikøbet her på skolen fået en viden om teknologi, programmering og informatik. Machine learning er ikke et ukendt begreb for jer. I har alle sammen modtaget undervisning i ’digital dannelse’. Brug jeres viden og kritiske sans, tag det hele med jer. Det er jeres ansvar, at debatten om brugen af kunstig intelligens og teknologi bliver mere nuanceret end da jeres bedsteforældre var enten blåøjede tilhængere af digitalisering eller bange maskinstormere, der var kritiske overfor al ny teknologi.

Behersk den digitale virkelighed

Jeg håber for jer at I, selvom skolen har gjort alt for at lære jer verden at kende, også har forstået Knausgaards pointe, at verden aldrig fuldt ud kan kendes men, at I som frie mennesker lever i vekselvirkning med en frit tilblivende verden. Det er en helt afgørende erkendelse hvis man skal forholde sig til, om kunstig intelligens udvider eller indskrænker os som mennesker. Lad jer aldrig tæmme af den digitale virkelighed, men vis at I behersker den.

Tillykke med jeres eksamen.
Hermed dimitterer jeg årgang 2023 fra Ribe Katedralskole.