Tekst og foto Hasse Jørgensen, tirsdag den 3. marts 2026
Samtidig med, at man har kunnet tage en helt ny udstillingshal og salgslokale i brug, kan Louis Lund fra firmaet Louis Lund A/S Toyota fortælle, at selskabet i de to første af årets måneder har sat rekord i salg af el-biler.
– Vi har i januar og februar solgt og indregistreret omkring 350 elbiler fra vores fem afdelinger, og det er helt vildt, fortæller Louis Lund, der ikke er bange for at spå om et rekordsalg i af biler i 2026.03.03- Hvad er årsagen?
– Det er, at Toyota nu kan levere el-biler, og det skyldes, at faldet i Norge er dalet. Toyota har et lager af nye vogne, der dækker hele norden, og når Norge ikke længere aftager så mange, gavner det os.
– Hvis du i dag bestille en el-bil hos os, kan du have den på gaden indenfor en måned, forklarer Louis Lund, der i øvrigt kan fortælle, at de venter to nye modeller inden længe. Det er modellerne BZ 4 og C-HR.
Louis Lund A/S Toyota har hovedsæde I Ribe og afdelinger i Esbjerg, Varde, Vejen og Ringkøbing.
– Så vi dækker hele Vestjylland fra syd for Lemvig til grænsen, oplyser Louis Lund, der også kan fortælle, at det er Norden, der er absolut førende i salget af el-biler.
– De har aldrig vundet indpas hverken i Sydeuropa eller andre steder. Af de 11,3 millioner biler, Toyota har bygget, er der kun to procent el-biler.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Louis Lund i et store, nye kundeområde
Ombygningen af lokalerne i Ribe har stået på siden efteråret, og nu kan personalet glæde sig over et stort, lyst salgs- og udstillingslokale, hvor der er lavet en stor lounge til kunderne, og hvor en storskærm kan fortælle om bilerne men også benyttes til f.eks. fodboldkampe. Ombygningen har givet ny gulvbelægning samt helt nyt inventar.
Desuden er en stor del af bygningen forsynet med varmepumper fremfor gas som opvarmning.
– Vi er halvt grønne nu, konstatere Louis Lund med et smil. Han fortæller også, at man på sigt går helt bort fra gassen.
Hele herligheden har kostet 3 millioner kroner, men så opfyldet firmaet også de krav, importøren af Toyota sælger. Nu kommer så turen til taget, der har vist sig ikke at kunne holde vandet ud. Det arbejde påbegyndes indenfor en uge eller to.
Louis Lund overtog firmaet i Brøns i 1994 og i 1998 flyttede forretningen til Ribe, hvor den siden har vokset sig stor.











































































