
Tekst & Foto: Johnny Tauman
6. september 2021
En veloplagt Lars Lundgård orienterede spillere og trænerstab om dagens program på Hovedengen, inden man i samlet flok besøgte de kendte turistmagneter som Stormflodssøjlen, Præstegade, Slipperne, klostret og Domkikren. og til sidst fik en frokostsandwich i den gamle amtsmandshave i Puggaardsgade. Lars gjorde meget ud af, at man i Ribe-Esbjerg HH skal fejde for innovationskulturen – og holdet fik fortællingen om, hvordan Ribe-Esbjerg HH opstod – og ikke mindst hvordan fordelingen rent sponsormæssigt er tippet over på Esbjergs side. Han slog dog fast, at uden Ribe HK og SGI Håndbold, var projektet ikke nået dertil, hvor det er i dag.

Målmanden Kim Sonne (nummer to fra venstre) nyder at være i Ribe-Esbjerg HH efter ophold i bla. Frankrig
Som tidligere erhvervsmand kunne han ikke undgå at påpege forskellen mellem at være Ligaklub/forening i Østjylland i byerne: Aalborg, Randers, Fredericia, Kolding og senest Silkeborgområdet – og så RIBE og Esbjerg. Byerne her vokser, mens Esbjerg ser ud til at stagnere. Derfor kræver det en ekstra indsats.
Men dagens tur handlede ellers slet ikke om politik og økonomi, men det historiske. På vej gennem Fiskergade lød det pludselig fra en spiller, inden Lars havde samlet tropperne: – Og så skal I lige lægge mærke til de store anstødssten, som beskytter husets hjørner. Blandt de 11 nye spillere lød en anerkendende mumlen: – Her var der da een, som havde lyttet til gennemgangen sidste år.
Afsluttende kan det konstateres, at det igen i år lykkedes Lars Lundgaard at skabe forståelse for klubbens DNA og historie, hvilket fotoserien vidner om – nemlig stor opmærksomhed.













































































