Tekst: Johnny Tauman           ArkivFoto: René Jørgensen
30. august 2019

”Jeg er utrolig glad for vores sejr over Lemvig-Thyborøn Håndbold. Vi spillede ikke specielt godt, men kollektivet holdt hjem”, sagde cheftræner Lars Walther til RYK IND RIBE, da vi fangede ham i omklædningsrummet kort efter slutfløjtet.

Bagud kort før tid

Kampens resultat blev en udesejr til Ribe-Esbjerg HH på (23-26) efter en pauseføring på (11-12). Umiddelbart kunne cifrene indikere, at REHH havde kontrol over kampen, men det var ikke tilfældet – specielt ikke, da Lemvig-Thyborøn Håndbold foran 643 tilskuere i Arena Vestjylland Forsikring bragte sig foran med (23-21) med godt 4 minutter tilbage.

Miha ville vinde trods afbrændere

”Men vi stod sammen – og lukkede forsvaret så effektivt, at vi kunne vinde de sidste minutter med 5-0”, fortalte Lars Walther, der undervejs havde en spøjs oplevelse med ”krigeren” Miha Zvizei.
Da Miha havde misbrugt to store chancer i træk på et kritisk tidspunkt (40:11) og (41:26), og hjemmeholdet netop var kommet foran med tre mål, sagde Miha Zvizei, da han kom ud på udskiftningsbænken: ”Lars, vi vinder altså bare den her kamp”. Og han fik ret.

Vildskab lyste i forsvarsspillet

Mange udvisninger

Nicolai Nygaard spillede fremragende mod TTH Holstebro med 13 scoringer, mens han i aftenens LIGAkamp blev holdt nede på 6 scoringer. ”Træner Anders Thomsen fra Lemvig havde lavet sit hjemmearbejde godt,” vurderede Lars Walther og fortsatte: ”men så må andre jo tager over. Vi prøvede i trænerteamet for sent med ”7 mod 6 spillet”, men når det så er sagt, blev vi også ramt af mange udvisningsminutter (12), som forstyrrede rytmen”.

Bagud med tre mål

To gange i 2. halvleg var REHH i knibe. Første gang, da Lemvigs Jesper Kokholm bragte hjemmeholdet foran med tre mål (18-15) med godt et kvarter tilbage, men i en fornuftig Team-Time-Out lykkedes det cheftræner Lars Walther og assistenttræner Kristian Kristensen at få sat skik på holdet – og mål af Magnus Søndenå (1), Runar Kárason (2) og Nicolai Nygaard (1) bragte holdet tilbage på uafgjort (19-19).

Den positive afslutning

Anden gang så det meget sort ud med under 4 minutter tilbage – bagud med (23-21) . Men så scorede Nicolai Nygård (2), Daniel Ingason (1), Lasse Uth (2) fem mål uden, at hjemmeholdet kunne passere REHH´s målmænd. Perioden startede med en redning af Tim Winkler, mens Søren Rasmussen tog sig af forsøg fra Jørgen Rasmussen og Mark Nikolajsen.

Nu må de små ting gå vores vej”

”Nu glæder jeg mig til den næste kamp mod TTH Holstebro – her håber jeg på færre udvisninger og at de små ting må gå vores vej”, slutter en lettet  cheftræner Lars Walther.

Stillinger undervejs

Stillinger undervejs: (2-2), (4-6), (8-9), (10-10), (12-14), (15-15), (18-15), (19-19), (23-21), (23-23)

Målscorere:

REHH: Nicolai Nygaard 6, Runar Kárason 4, Mathias Jørgensen, Lasse Uth og Miha Zvizei hver 3, Magnus Søndenå 2, Lars Mousing og Kasper Kvist hver 1

Lemvig-Thyborøn: Rasmus Porup og Christian Sabro hver 6

Næste kamp

Vil du følge sejren op, så kom i Blue Water DOKKEN på fredag, når REHH møder TTH Holstebro kl. 18.30. Hjemmeholdet har virkelig noget at “hævne”, efter nederlaget på blot et mål i 1/8-finalen i pokalturneringen.

Første TV-kamp

Ønsker du at nyde REHH på TV-skærmen , så må du vente længe. I den nuværende oversigt er den første TV-kamp hjemme mod BSV lørdag d. 12. oktober, men undertiden kommer der også andre kampe til, men det afhænger af holdenes styrker og kampform.