Tekst & Foto: Johnny Tauman
16. oktober 2020

Ribe-Esbjerg HH blev sendt hjem med et kæmpe nederlag til GOG Håndbold på ikke mindre end (33-25) efter at have været foran ved pausen med (13-14).

Cheftræner Kristian Kristensen

– Jeg er fortrøstningsfuld efter en mere en flot første halvleg, siger cheftræner Kristian Kristensen til RYK IND RIBE og fortsætter: – Men  jeg er selvfølgelig også skuffet over, at vi leverer så dårlig en 2. halvleg. Vi vidste på forhånd, at GOG´s håndboldmaskine skulle bremses ned, og når så basale håndboldmæssige ting kikser, så går det galt.
Kristian vil fortsætte sit arbejde med at stabilisere spillet under pres og erkender, at det bliver hårdt arbejde på træningsbanen frem mod den næste kamp.

Søren Haagen gjorde en forskel

Cheftræner Nicolej Krickau sendte “veteranmålmand” Søren Haagen på banen fra starten af 2. halvleg, og han kvitterede med en redningsprocent på 39. Men hvad der var endnu værre, så pressede han sine tidligere holdkammerater til enten at ramme stolpen eller skyde forbi målet ved adskillige scoringsforsøg. Med til sammenbruddet hører også en direkte diskvalifikation af Runar Kárason, da han begik straffekast efter godt 39 minutters spil.
Vel har Ribe-Esbjerg HH nogle klassespillere, som kan score mål på stribe, men når man i 2. halvleg begår over 10 regelfejl, så er det simpelthen ikke godt nok.

Mange spørgsmål

Der kunne skrives side op og side ned om en 2. halvleg, som blev tabt med ni mål (20-9). Hvorfor kan holdet IKKE spille en hel kamp UDEN at spolere helhedsindtrykket med forkerte beslutninger? Hvorfor begår etablerede spillere så mange klassiske fejl? Og? Og?
Svarene blæser i målnettet – men det må være muligt at placere bolden inden for målrammen på 2 x 3 meter.

Kommer en ny sejr i Ribe?

Nu er næste chance for point i Ribe Fritidscenter på lørdag mod BSH: Måske vil den intime hal give den tryghed, der mangler?

Første halvleg mere end GODKENDT

En godkendt start mod GOG Håndbold i Phønix Tag Arena, hvor Ribe-Esbjerg HH lod René Villadsen vogte målet – og han voksede med opgaven. Især en straffekastredning efter godt et kvarter gav ham det rygstød, der skulle til at levere en flot 1. halvleg (med en redningsprocent på 30).

10 gode minutter, men!

Og på banen bevarede spillerne roen – og især perioden fra det tiende til tyvende minut bør fremhæves, som REHH vandt med (4-7) og dermed havde bragt sig foran i kampen med (9-10).
Holdene stod godt til hinanden – både hvad angik målscoringer og tekniske fejl, så derfor var det helt fortjent, at Ribe-Esbjerg kunne gå til pausen foran med (13-14).
Nævnes skal Nicolai Nygaard, som med fire scoringer på fire forsøg var den bedste – Miha Zvizej havde lidt svær ved at komme på tavlen, mens Jonas Larholm og Runar Kárason både var ”vindere” – de scorede hver tre mål, men var også impliceret i for mange tekniske fejl / skud forbi mål.
REHH kunne derfor have været foran med 3-4 mål efter de første 30 minutter.

Stillinger

Stillinger undervejs  ca. hvert 10. minut
(5-3), (9-10), (pause 13-14), (19-16), (28-21), (Slut 33-25)

Målscorere

GOG Håndbold: Emil Jakobsen 9
Ribe-Esbjerg HH: Runar Kárason, Jonas Larholm og Nicolai Nygaard hver 5, Simon Birkefeldt, Mathias Jørgensen, Miha Zvizej og Gunnar Steinn Jónsson hver 2, Daniel Ingason og Lasse Uth hver 1.