Tekst & Foto: Johnny Tauman
12. november 2022

Igen måtte REHH forlade en håndboldkamp mod en af de store klubber med et beskedent nederlag. Som mod GOG Håndbold således også i Aalborg, hvor hjemmeholdet med mindste margin sejrede (29-28) efter en lige kamp. Godt kæmpet af spillerne fra Ribe-Esbjerg HH, som hurtigt må få ærgrelsen rystet af og se videre mod det næste opgør, som på onsdag er på udebane mod Mors-Thy Håndbold. Her vil det være muligt igen at kunne at score point.

Marcus Dahlin scorede tre mål i starten

REHH´s Marcus Dahlin fik en god start på udekampen mod Aalborg Håndbold. Han scorede tre mål inden for de første godt 10 minutter – og var dermed medvirkende til endnu en god start på en herreligakamp.

I den efterfølgende periode var REHH foran med både (7-9) og (8-10), inden Lukas Sandell sørgede for at udligne til (11-11).  Efter en Team-Time-Out gjorde Jonas Larholm det til (11-12). Morten Jørgensen misbrugte et straffekast og blev endog udvist, men det forhindrede ikke Magnus Haubro Jensen i at øge til (1-13) i undertal.
Ved pausen var forskellen et mål – og Aalborgs Felix Claar og Lukas Sandell havde vist større og større træfsikkerhed. I målet havde REHH imidlertid Ronnie Nicolaisen, som med otte redninger leverede en mere end godkendt halvleg.

Lige 2. halvleg

I begyndelsen af 2. halvleg skiftede holdene til at score – men med REHH som initiativtager og foran med både (15-17) og (17-19). Da Rene Antonsen og Felix Claar havde udlignet til (19-19), tog cheftræner Anders Thomsen Team-Time-Out. Her blev der foretaget en udskiftning på målmandsposten – Ágùst Björgvinsson overtog pladsen fra Ronnie Nicolaisen – og startede med at redde et straffekast.
Da Simon Birkefeldt først havde scoret til (19-20) og senere havde misbrugt et scoringsforsøg mod Simon Gade, kom Aalborg i front med (21-20) ved Mads Hangaard. Da samme skæbne overgik Marcus Dahlin og Jonas Larholm begik straffekast, var det Mikkel Hansens tur til at komme i centrum. Den ellers så sikre straffekastskytte sendte bolden i på stolpen – og i det efterfølgende angreb udlignede Marcus Dahlin.

Mange straffekast

Nyt straffekast til hjemmeholdet – og udvisning af Jesper Lindgren. (22-21) ved Sebastian Barthold. Men igen kontakt ved Sune Iversen. Så gjorde Mikkel Hansen sin skade god igen ved (23-22), men udligning ved Elvar Ásgeirsson (23-23).
Haluret ”sneglede” sig afsted – og selvom Aalborg HH kom foran med to mål (26-24), så kæmpede REHH videre, men blev ramt af udvisning og straffekast, som Ágùst Björgvinsson imidlertid reddede – og fortjent kunne Jonas Larholm udligne til (26-26) med godt fem minutter igen.

En udvisning af Jonas Larholm med godt 4½ minut tilbage, fik Anders Thomsen til at tage sin sidste Team-Time-Out. Det skulle spilles sikkert for at få udlignet – og derfor helt ”efter bogen”, da der blev tilkendt straffekast til Magnus Haubro Jensen. Uheldigvis sendte Mathias Jørgensen bolden på stolpen, men så viste Ágùst format – (27-27) ved Elvar Ásgeirsson.

Med lidt mere end et minut tilbage tog Aalborg Team-Time-Out foran med (28-27) – og dermed skulle matchbolden aftales. Felix Claar til (29-27), men straks reducering ved Magnus Haubro Jensen (29-28) og dermed en smal hjemmesejr.

Stillinger i løbet af kampen (ca. hvert 10. minut)
(5-6), (9-10), (pause 14-15), (17-19), (22-22), (slut  29-28)

Målscoring

Aalborg Håndbold: Felix Claar 6

Ribe-Esbjerg HH: Jonas Larholm 6, Elvar Ásgeirsson og Marcus Dahlin hver 4, Magnus Haubro Jensen og Andreas Søgaard hver 3, Mathias Jørgensen, Morten Jørgensen og Sune Iversen hver 2, Simon Birkefeldt, Jesper Lindgren og Ágùst Björgvinsson hver 1