Tekst & Foto: Johnny Tauman
18. oktober 2024

AFTALER skal naturligvis HOLDES – og derfor må Ribe-Håndbold HHs individualister stå sammen og i FLOK løse den prekære situation, holdet har bragt sig i. Rækken af kommende modstandere hører ikke til den gruppe, som holdet nødvendigvis skulle slå, men når rivalerne til 8. pladsen alle har sat Ribe-Esbjerg HH eftertrykkelig på plads, så skal pointene i hus ved overraskelser.

Jonathan Würtz har løftet sit spil – og giver fuld skrue

Svært program

Lørdag venter formstærke Mors-Thy Håndbold i Thyhallerne – et hold, som har langt bedre redningsprocenter på målvogterposten og som endog har besejret Aalborg Håndbold. Derpå kommer Bjerringbro-Silkeborg Håndbold forbi Ribe Fritidscenter (25. oktober). Endelig er der udekampen mod GOG Håndbold, inden der er 14 dages kamppause.

Andre Sindre Aho må steppe op

Forud for sæsonen tegnede Ribe-Esbjerg HH en række nye kontrakter – og specielt én var der store forventninger til – nemlig playmakeren Andre Sindre Aho, der tidligere spillede MT Melsungen.
Når kampene spidser til, ser det desværre ud til, at Aho vil afgøre kampene selv- og i stedet for at spille med overblik, så kommer tekniske fejl som fx angriberfejl på tværs. Andre Sindre Aho ligger derfor på en deprimerende plads 4 med spillere, som i de 7 første runder har begået flest Tekniske fejl. Når det er sagt, har han også haft gode perioder, som har resulteret i 28 scoringer.

Angrebets bedste

Cheftræner Jesper Holm bør satse på Alfred Jönsson, som med en syvende plads i top ti over målscorere kan være den spiller, som kan være med til sikre det næste point. Han er scoret 41 mål.
Ribe-Esbjerg HH står over for Marcus Midtgaard (42 mål) og Nichlas Hald (38), der har været toneangivende i MTHs fornemme resultater i denne sæson.

Elvar har været kampens spiller, men kan meget mere….

Ringeste forsvar efter 7 kampe

Selvom Ribe-Esbjerg HH har scoret en enkelt mål mere end Mors-Thy Håndbold (208 mod 207), så er det defensiven, som er holdets akilleshæl. Modstanderne har scoret 225 mål – og dermed har REHH det dårligste forsvar. Ja, faktisk har bundholdet – Grindsted GIFs – målvogtere hentet 221 bolde i netmaskerne.

Statistik kontra muligheder

Forventningerne til kampen lørdag er et FORSVAR med KLARE AFTALER – og et angrebsspil, der er tålmodigt uden at blive for passivt.
Statistikken siger nederlag – men alt kan jo ske inden for de 40×20 meter!

GOD KAMP!