Tekst & Foto: Johnny Tauman
11. september 2022
Mandag aften møder Ribe-Esbjerg HH et hold, som i forrige sæson voldte mange problemer – nemlig Nordsjælland Håndbold.
Begge hold står noteret for 2 point – Nordsjælland Håndbold vandt sin første hjemmekamp over TTH Holstebro med (29-27), efter en flot indsats på udebane mod Aalborg Håndbold (39-32).
Ribe-Esbjerg HH vandt som tidligere beskrevet hjemme over Mors-Thy Håndbold (30-27), mens det blev til et tremålsnederlag ude mod KIF Kolding (29-26).
Som kampene har udviklet sig i 3. runde, vil det være rigtig fint at besejre Nordsjælland Håndbold – og dermed allerede vise, i hvilken halvdel af rækken man ønsker at udfordre.
God kamp – og vind så bare med (27-26).
Det bliver spændeden at følge Magnus Haubros udvikling som playmaker – finde vej til netmaskerne kan han! – pt noteret for fire mål.