Tekst & Foto: Johnny Tauman
6. oktober 2022

På papiret er Ribe-Esbjerg HH favorit i hjemmekampen fredag kl 18:00 i DOKKEN mod Bjerringbro-Silkeborg Håndbold. Hjemmeholdet ligger på 7. pladsen med 7 point for 6 kampe – på 8. pladsen har BSH også 7 point. Til gengæld har REHH + 16 i målscore, mens BSH blot har + 5.

Men til historien hører imidlertid også det faktum, at BSH har taget point på Aalborg Håndbolds hjemmebane ved at spille uafgjort med det stjernespækkede hold – og så var det faktisk Aalborg, der snuppede det ene point ved en sen udligning.

REHHs bredde, der i flere kampe har fordelt målene på næsten alle spillere, skal have fat i Mads Kjeldgaard Andersen, der står noteret for 39 scoringer og er nummer tre på topscorerlisten. Men også Ludvig Hallbäck og Nikolaj Øris med henholdsvis 25 og 24 mål har gjort det godt i de første kampe.

På den officielle topscorerliste finder man på 36. pladsen Mathias Jørgensen og Andreas Søgaard, der hver har scoret 22 mål.

Ribe-Esbjerg HH har spillet gode kampe i Blue Water DOKKEN – og kan støttet af et stort publikum skabe sensationen, og dermed ikke blot øge afstanden til BSH, men også SønderjyskE Håndbold, der ligger på rækkens 9. plads.

RYK IND RIBE tror på sejr til REHH på (29-27).