Tekst & Foto: Johnny Tauman
6. september 2021

Det var ikke alderen, der trykkede, da REHHs Simon Birkefeldt under mandagens byvandring i Ribe søgte en siddeplads, så snart det var muligt! Simon er nemlig blot 30 år med en kampvægt på 105 kg.
– Jeg er lidt øm i ryggen, lød det med et skævt smil, da RYK IND RIBE konfronterede den siddende spiller med observationen.

Om det var strabadserne med at skulle bestige Borgertårnets 248 trin eller ?? skal vi lade være usagt, men på toppen med udsigt til den gyldne hane på Mariatårnet blev det også til et hvil for spilleren med en fortid i IFK Kristianstad, MT Melsungen, Århus Håndbold og TTH Holstebro.
Hvad angår de kommende kampe, så må Simon Birkefeldt godt give den fuld skrue på banen – i hvert fald skal dagens hvil ikke konverteres til pauser på udskiftningsbænken eller 2 minutters udvisninger.

RYK IND RIBE ønsker Simon Birkefeldt en god kamp mod TTH og efterfølgende en fremragende sæson!