Tekst og Collage: Johnny Tauman Foto: Ribe-Esbjerg HH
28. marts 2024
Så blev den sidste kamp i 5. runde af Santander Cup afviklet. Ribe-Esbjerg HH besejrede i Svendborg Idrætshal som forventet et stærkt kæmpende hjemmehold, der til daglig spiller i 3. division. Efter uafgjort (18-18) ved pausen, viste Ribe-Esbjerg HH, at der ER forskel mellem 3. division og Herreligaen – og vandt således 2. halvleg med (21-10). Kampens slutresultat blev dermed (28-39).
Ribe-Esbjerg havde tre U19 spillere med fra Ribe HK: Målvogter Nicklas Løbner og Lukas Sørensen samt Christian Ebbesen. De mange skader har fået cheftræner Jesper Holm til at benytte muligheden for at se talenter an – og dermed leve op til sine opgaver med at binde Ligaholdet sammen med det lokale arbejde i fx Ribe Håndbold Klub. Nichlas leverede flotte redninger i sin spilletid, mens både Lukas og Christian fik scoret debutmål.
Nu bliver det spændende at se på den kommende lodtrækning, hvor Aalborg Håndbold kommer med i bowlen.