Tekst & tabel Johnny Tauman
25. februar 2019
Mandag aften vandt Nordsjælland Håndbold lokalopgøret på udebane mod TMS Ringsted med (24-27) efter stillingen (11-14) ved pausen. Det betyder, at Nordsjælland Håndbold kan komme på samme point tal som REHH, når de mødes 4. marts kl 19:30.
Kampen afvikles i FredriksbergCentret, hvor der forud fra kl. 17:00 køres kilometerjagt om sponsorpenge. Cykelarrangementet plejer at fylde FrederiksbergCentret, så mon ikke Ribe-Esbjerg HH skal fylde fanbussen op, så der kommer støtte i en larmende kulisse?
I TMS Ringsted kampen blev ligaens topscorer Johan Meklenborg ikke i spil og derfor noteret for 0 mål, mens Kasper Kisum scorede 10 mål.












































































