Tekst & Foto: Johnny Tauman
2. februar 2024

Så kom vi i gang med de sidste 8 runder i grundspillet i sæson 2023/24. Ribe-Esbjerg HH mødte på udebane Nordsjælland Håndbold i en kamp, hvor de tekniske fejl fyldte meget i kampafviklingen. Med 2½ minut til slutfløjtet udlignede William Aar til (27-27), men kort efter bragte Nordsjælland sig igen foran med (28-27). En Team-Time-Out med 1½ minut tilbage blev cheftræner Anders Thomsens mulighed for at sikre et godt resultat. William Aar greb chancen og udlignede til (28-28). Så var det Nordsjællands tur til Team-Time-Out med 33 sekunder tilbage.
Nichlas Hald Christensen sørgede scorede på en gennembrud (29-28). Med et mål i sidste sekund sikrede Morten Jørgensen det ene point (29-29).

Stor forskel på redningsprocenterne

Ribe-Esbjerg HH kom foran med (1-2), da William Aar scorede sit andet mål, efter at Mathias Jørgensen havde misbrugt sit første straffekast. Holdene skiftedes til at score, da Mathias Jørgensen igen misbrugte et straffekast med mulighed for at udligne til (7-7). I stedet kom Nordsjælland i front med (8-6) og senere (9-7) midt i halvlegen.

Mathias Jørgensen plejer at være sikkerheden selv på straffekast

Hjemmeholdet var langt mere træfsikre og trak fra til en føring på (11-7).
Ved pausen førte Nordsjælland Håndbold med (15-13) – det skyldtes ikke mindst målvogterdysten, som klart blev vundet af Jimmi Andersen med en redningsprocent på 47,8 mod Niklas Krafts beskedne 21.1 %. Ribe-Esbjerg HH førte til gengæld såvel statistikkerne med udvisningsminutter og tekniske fejl, så der var nok at snakke om i pausen.

Svært ved at komme foran

I begyndelsen af 2. halvleg fik Andreas Søgaard reduceret til (15-13), hvorpå Simon Birkefeldt pådrog sig holdets fjerde udvisning. Kampen lå og vippede med en og to målsføringer til Nordsjælland Håndbold (19-17), (21-19), (22-20) og (22-21).
I en periode, hvor begge hold enten skød forbi, begik regelfejl, valgte cheftræner Anders Thomsen at tage sin anden Team-Time-Out (tid 43:57) og dermed sætte holdet op taktisk til at kunne udligne stillingen. Men, men! Endnu en regelfejl, men heldigvis begik hjemmeholdet lignende hændelser – og så kom den forløsende udligning ved Elvar Ásgeirsson (22-22). Var det mon vendepunktet!
Ribe-Esbjerg HH var foran efter tre minutter – og det var som Nordsjællands målvogter og målrammer konstant stod i vejen. Og så en uheldig udvisning af Morten Jørgensen med 6 minutter tilbage, gjorde det ikke lettere.
Kampens afslutning har du jo læst om tidligere.

Stillinger i løbet af kampen – ca. hvert 10. minut

(6-6), (11-8), (pause 15-13), (21-19), (24-24), (slut 29-29)

Målscorere

Nordsjælland Håndbold: Kristian Olsen 7

Ribe-Esbjerg HH: Elvar Ásgeirsson 5, Andreas Søgaard 4, Marcus Mørk og Morten Jørgensen hver 3, Emil Grønbech og Mathias Jørgensen hver 2, Jonas Larholm og Simon Birkefeldt hver 1

Målvogternes redningsprocenter

Nordsjælland Håndbold – Jimmi Andersen –  34,09 %

Ribe-Esbjerg HH – Niklas Kraft –  22.2 %

Næste kamp er mod BSH

Allerede på tirsdag skal Ribe-Esbjerg HH i kamp igen. Denne gang gælder det Bjerringbro-Silkeborg Håndbold, der i fredagens tidlige kamp spillede uafgjort hjemme mod Mors-Thy Håndbold med (30-30) efter pausestillingen (18-13).