Tekst & Foto: Johnny Tauman
28. februar 2022
Når Ribe-Esbjerg HH tirsdag aften i Ribe Fritidscenter møder Bjerringbro-Silkeborg Håndbold, bliver det spændende at se, om hjemmeholdet kan følge op den sensationelle sejr over topholdet GOG Håndbold.
Det er to formstærke mandskaber, der tørner sammen, hvor tabellen snyder lidt. BSH står noteret for 25 point på 6. pladsen, mens Ribe-Esbjerg HH på 7. pladsen står noteret for 20 point. Fem points forskel, men ser man på antallet spillede kampe, så har BSH afviklet 22 kampe, mens REHH grundet Covid-19 aflysninger kun har spillet 19 kampe.
Kampen er vigtig, da Mors-Thy Håndbold, som indtager 8. pladsen med samme pointtal som REHH, er den næste modstander i Thyhallen. MTH har også spillet 22 kampe.
Fra kampen mod GOG-Håndbold viser en række fotos, at alle Ribe-Esbjerg HH ud over at kunne score mål, brugte mange kræfter i forsvaret. Derfor var GOG Håndbold også bagud med (30-23), med fire minutter tilbage.
Mød op i Ribe Fritidscenter, hvor kampen fløjtes i gang kl. 18.30. Vær med til at støtte REHH til en sejr. RYK IND RIBE tipper på en tæt kamp – og en sejr på (28-26).
Det første opgør blev vundet af REHH med (26-27).
- – Nu lukker vi ….
- .. og så kom GOG-spilleren ikke forbi.
- Hertil og ikke længere. – tre mand om en stregspiller
- Og langskuddene blev blokeret