Tekst & Foto: Johnny Tauman
26. september 2021

Mandag aften møder Ribe-Esbjerg HH det formstærke mandskab fra Fredericia Håndboldklub i nogle larmende kulisser i thansen ARENA. Her har hjemmeholdet slået Bjerringbro-Silkeborg Håndbold med (28-26) og tabt til Skjern Håndbold med hele (20-27).
På udebaner er det derimod gået rigtig godt for FHK.
FHK vandt som forventet over Skive FH med (27-32) – og overgik så sig selv, da de slog TTH Holstebro i Gråkjær Arena med (33-35).
Holdet har seks point mod REHHs to point for sejren over Mors-Thy Håndbold.

TV-kamp

Der forventes minimum 1500 tilskuere til trods for, at kampen vises på TV2 Sport. Vil du se dine lokale helte på TV, så er det nu de optræder her for første gang. Næste gang bliver j hjemmekampen mod KIF Kolding.
Nu vil de fleste sikkert kunne huske, at Ribe-Esbjerg HH i den sidste træningskampe mødte netop FHK i Blue Water DOKKEN – og sejrede efter en eksemplarisk præstation af samtlige spillere med (34-27). I flere perioder førte Ribe-Esbjerg HH med ni mål.

Målmandsdysten

Men nu gælder det point – og REHHs skytter skal ikke lade de to målmænd fra udeholdet få for godt fat i deres skud. Jens Fredsgaard står som regel med stor sikkerhed, når han får pladsen i stedet for Emil Tellerup, der er kendt for sine sprællende udfald.
Andre spillere, der skal holdes særligt øje med, er Kristian Stoklund og Mads Emil Lenbroch. Men træner Jesper Houmark bruger hele paletten, og ofte har han 10-11 forskellige målscorere i en kamp.
På topscorerlisten ligger REHHs Torben Petersen på en nittende plads med 16 mål, mens Jonatan Mollerup står noteret for 15 på toogtyvende pladsen (statistik fra fredag kl. 17.00).

Emil Tellerup er den bedste målmand før kampem

Dysten på målmandsposten bliver som anført spændende – se blot procenterne og deres placering på ranglisten.
13 Emil Tellerup 27,8 %
16 Jens Fredsgaard 26,3 %
20 Kim Sonne 23,8 %
22 Søren Rasmussen 22,5 %