Tekst & Foto: Johnny Tauman
9. april 2024
Ribe-Esbjerg HH møder onsdag aften Bjerringbro-Silkeborg Håndbold på udebane. Begge hold er kommet dårligt fra start i slutspillet med nederlag – BSH tabte på udebane til outsideren Mors-Thy Håndbold med (32-30), mens Ribe-Esbjerg HH fik klø af Aalborg Håndbold efter en kamp, hvor hele holdet havde en offday.
Vinderen af opgøret vil fortsat være med i kampen om semifinaleplads, mens det tabende hold efter al sandsynlighed har udspillet sin chance – og dermed bare skal have de sidste fire kampe overstået. Der venter for REHH også en pokalkamp på udebane mod det nyoprykkede ligahold fra Grindsted. Den kamp bliver måske den vanskeligste – og ikke mindst den VIGTIGSTE!
Morten Olsen kan vinde håndboldkampe – men også smide sejren over på modstanderholdets banehalvdel. Han er humørspiller – og bliver han godt tirret, så bruger han gerne mere tid på dommerne end at spille.
De to kampe i grundspillet blev begge vundet af BSH – hjemme med i Silkeborg med (35-33) og i Blue Water DOKKEN med (26-32). I det frøste opgør scorede William Aar 10 mål, mens han på hjemmebane “nøjedes” med det halve antal.