Tekst & Foto: Johnny Tauman
16. november 2022
REHH tabte kampen mod Mors-Thy Håndbold med cifrene (33-25). Holdet bevarer dog sin 6. plads, da holdets næste modstander i Blue Water DOKKEN, TTH Holstebro, tabte til KIF Kolding med (24-23).
Meget jævnbyrdig første halvleg
Første halvleg var utrolig jævnbyrdig i ”bette Balkan”, hvor Ribe-Esbjerg HH kunne gå til pausen med en føring på (12-13), men burde have været større. De sidste 32 sekunder fortæller på bedste vis, at både hjemmeholdet Mors-Thy Håndbold og REHH kunne have fået mere gevinst ud af sine anstrengelser. Først misbrugte Mathias Jørgensen et straffekast, som Simon Birkefeldt havde gjort sig fortjent til – og i halvlegens sidste sekund reddede Ronnie Nicolaisen et forsøg fra Marcus Midtgaard.
Undervejs havde REHH haft både føringer på (1-3) og(4-6), men hjemmeholdet fik både udlignet til (6-6), (7-7), (9-9), (10-10). I REHH havde begge målmænd nogle fantastiske redningsprocenter: Ronnie Nicolaisen (50:00) og Ágùst Björgvinsson (40%).
Anden halvleg
Efter 1½ minuts spilletid i 2. halveg udlignede Mors-Thy Håndbold, men Elvar Asgeirsson gjorde det straks til (13-14) med sin første scoring. Jonas Larholm var en dyr herre med tre afbrændere, men fandt så Morten Jørgensen, der gjorde det til (14-15).
Hjemmeholdet viste tænder og kom både på (16-15) og (17-16), hvilket straks fik cheftræner Anders Thomsen til at tage en Team-Time-Out.
Desværre mistede REHH bolden, og i den følgende periode var MTH flere gange foran med to mål.
MTH foran med otte mål
Midt i halvlegen blev Jesper Lindgren udvist for anden gang, da han forårsagede et straffekast mod Mads Thymann (22-20). De efterfølgende fire minutter blev der ikke scoret – og begge hold lavede fejl på fejl. Derfor det næsten en befrielse, da hjemmeholdets træner tog Team-Time-Out. Det var værste var så, at hjemmeholdet kom på plus tre – (23-20) – og senere (24-21) med godt 11 minutter til slutfløjt.
Og det skulle blive værre – med otte minutter igen stod det (27-21) og senere (28-22). Hvor var REHHs våben, der kunne vende kampen, som det har været tilfældet tidligere? Et boldtab – og så var der 7 mål i forskel – og en redning af et skud fra Jonas Larholm gjorde ondt værre! (31-23).
Det blev derfor til et otte måls nederlag!
Stillinger i løbet af kampen (ca. hvert 10. minut)
(3-3), (8-8), (pause 12-13), (18-17), (25-21), (33-25)
Mors-Thy Håndbold: Marcus Midtgaard 8
Ribe-Esbjerg HH: Magnus Haubro Jensen 7, Morten Jørgensen og Marcus Dahlin hver 4, Marcus Mørk, Elvar Ásgeirsson, Simon Birkefeldt og Andreas Søgaard hver 2, Jonas Larholm og Mathias Jørgensen hver 1.
Marcus Mørk forlænger
Ribe-Esbjerg HH har som mål at fastholde truppen fra denne sæson ind i næste sæson.
Det passer derfor cheftræner Anders Thomsen rigtigt godt, at der nu er aftalt en forlængelse med Marcus Mørk: ”Marcus er et vigtigt våben i vores offensiv. Han havde en stor andel i, at vi i sidste sæson nåede vores mål om at deltage i DM slutspillet. I indeværende sæson har Marcus allerede i flere kampe vist sig ekstrem farlig – og haft stor indflydelse på vores nuværende pointhøst. Det glæder mig, at vi med forlængelsen både fastholder kontinuitet og Marcus’ store erfaring i truppen.”
Marcus Mørk glæder sig over, at projektet i REHH fortsætter ind i næste sæson: ”Jeg trives virkeligt godt i REHH – er sammen med en gruppe meget kompetente spillere og personligheder både på og uden for banen. Det bliver rigtigt spændende at være med til at løfte det, vi har gang i, op på endnu et niveau.” Der er lagt et år på den nuværende kontrakt, så Marcus Mørk og Ribe-Esbjerg HH nu har aftale med hinanden til sommeren 2024.