Tekst: Johnny Tauman Foto: René Jørgensen
26. februar 2020
Kristian Kristensen tiltræder som cheftræner for Ribe-Esbjerg HH, i stedet for Lars Walther, der stopper med øjeblikkelig virkning, skriver REHH i en pressemeddelelse.
– Aftalen med Kristian sikrer den fornødne kontinuitet, siger bestyrelsesformand Holger Refslund.
Lars Walther skal være cheftræner for polske Azoty Pulawy fra den kommende sæson.
Første opgave for Kristian bliver nøglekampen mod Nordsjælland Håndbold på lørdag.