Tekst & Foto: Johnny Tauman
27. oktober 2020

Når Ribe-Esbjerg HH onsdag aften løber på banen i Ceres Arena mod Erik Vejes tropper fra Århus Håndbold, er der især en spiller, som får frihed til at vise hele sit potentiale: Jonas Larholm.
Med den nye trænerkonstellation på bænken – cheftræner Kristian Kristensen og Matias Madsen – så kan Jonas fuldt ud koncentrere sig om at levere målsøgende og seværdigt håndbold med indspil / assists til stregspillerne. Og han har virkelig vist sit potentiale i nogle kampe.

Besard sad og snakkede med de unge talenter

Alle spillere meldes klar til kampen – og da RYK IND RIBE var forbi Blue Water DOKKEN lige efter trædningen tirsdag, sad Besard Hakaj i snak med de unge spillere, mens hans irriterede slimsæk blev behandlet. Det fortæller noget om, at de sociale er på plads i truppen. I øvrigt er det en rigtig træls skade, som Besard har, idet den ikke bare sådan kan “helbredes”: – Men spille det kan jeg. lyder det med et stort smil.

– Vi er rigtig godt forberedt til mødet med Århus Håndbold, siger Kristian Kristensen

Cheftræneren fik en række gode snakke med de enkelte spillere om tænding:  – Vi skal være klar fra start – og holde fast hele kampen i gennem, så kan vi komme hjem med et godt resulatet i Århus, som har statistikken på deres side, lyder det fra Kristian Kristensen.