Tekst Torben Ravnborg Nissen, fotos René Jørgensen, torsdag den 27. august 2026
Esbjerg: Ribe-Esbjerg HH fik en god start på sæsonen, da Mors-Thy Håndbold blev sendt hjem med et 34-32-nederlag efter en til tider hæsblæsende, underholdende og målrig kamp uden blik for forsvarsspillet i begge ender.
Sydvestjyderne startede bedst og havde flere gange et 3-4-måls forspring, men Mors-Thy holdt insisterende ved. Ved pausen stod der 19-16, og der var lagt op til en tæt anden halvleg.
Det blev præcis som forventet. Mors-Thy kom tættere på efter pausen, men Ribe-Esbjerg svarede igen, når det brændte på. Karl Wallinius, Elvar Asgeirsson, Jerry Tollbring og Mathias Jørgensen, var blandt de spillere, der holdt hjemmeholdets angreb kørende, mens Andreas Haagen leverede vigtige redninger i målet på de rigtige tidspunkter.
Med få minutter igen var spændingen for alvor intakt, men Ribe-Esbjerg holdt hovedet koldt. To scoringer i kampens sidste minut sørgede for, at Mors-Thy aldrig fik chancen for at stjæle point.
34-32 på tavlen – og dermed en solid Ribe-Esbjerg-sejr efter en kamp, hvor der bestemt ikke manglede offensiv underholdning.
Kampens statistik
Målscorere: Mors-Thy Håndbold: Gustav Sunesen 7, Simon Skovhus Jensen 6, Oliver Wosniak 6, Lasse Pedersen 6, Anton Houe 3, Sebastian Barthold 2, Kasper Didriksen 1, Frederik Bak 1.
REHH: Karl Wallinius 6, Elvar Asgeirsson 5, Jerry Tollbring 5, Mathias Jørgensen 4, Christian Termansen 3, Alfred Jönsson 3, Sasser Sonn 3, Rasmus Meyer Ejlersen 2, Benjamin Hallgren 2, Mads Christiansen 1.
Udvisninger: Karl Wallinius 2 min., Silas Overby 2 min., Sasser Sonn 2 min., Oliver Wosniak 2 min.















































































