Tekst & Foto: Johnny Tauman
7. februar 2022
Stik mod alle odds, har Ribe-Esbjerg HH fået en ny konkurrent til den eftertragtede 8. plads. Efter REHHs sejr over Skive FH var afstanden til de næste pladser tre point, da TMS Ringsted tabte pusten mod KIF. Kolding.
Men i weekenden overraskede Lemvig-Thyborøn Håndbold alt og alle, da de overbevisende satte Skanderborg Håndbold på plads (34-27). Det betyder, at LTH blot er et point efter Ribe-Esbjerg HH, som tirsdag aften møder Bjerringbro-Silkeborg Håndbold i Ribe Fritidscenter. En sejr vil være mere end velkommen, da Ribe-Esbjerg HH inden den næste hjemmekamp mod netop Lemvig-Thyborøn Håndbold skal forbi svingende TTH Holstebro.
Derfor har mandskabet fra Ribe-Esbjerg HH brug for den størst mulige støtte i Ribe Fritidscenter – både i morgen aften og onsdag i vinterferien.
RYK IND RIBE tror på hjemmesejr tirsdag aften med kampstart kl. 20:00 – sejren bliver på (28-27).