Tekst & Foto: Johnny Tauman
8. september 2022
1488 tilskuere så hjemmeholdet KIF Kolding besejre Ribe-Esbjerg HH med (29-26) i en kamp, hvor udeholdet var bagud med ikke mindre end (21-14), da der manglende 20 minutter af kampen. En af forskellene lå på målmandsposten, men også Bjarke Christensen lyste op hos KIF, Kolding.
Og hvad kan REHH så tage med sig, inden hjemmekampen mod Nordsjælland på mandag? Man fik sat mere skik på kampen til sidst – og vandt de sidste 20 minutter med 12-8, men skal huske at en kamp varer 60 minutter.
Forfærdelig start
En helt forfærdelig start på 1. halvleg med regelfejl, boldtab og skud, som KIF Koldings målmand Magnus Brandbyge kunne redde og parere betød, at REHH hurtigt kom bagud med (3-0). Heldigvis var spillerne fra KIF i den efterfølgende periode lige så uskarpe, som REHH havde været, men bragte sig dog i front med (4-0).
Første mål efter 14:03
Der skulle gå mere end 11 minutter, inden cheftræner Anders Thomsen tog sin Team-Time-Out for at finde nogle spillemetoder, som kunne udmønte sig i mål. Og endelig – efter 14:03 – fandt Mathias Jørgensen vej til netmaskerne og reducerede til (4-1). Holdene byttede mål og Sune Iversen viste styrke med to scoringer, ligesom Mathias Jørgensen kunne gøre det til (6-4).
I den efterfølgende periode øgede hjemmeholdet til (12-7), inden Mathias igen var på pletten. (12-8).
Bagud med 4 ved pausen
REHH forsøgte med 7-mod-6 spillet – mistede bolden, men heldigvis var KIF-målmand Magnus Brandbyge uskarp og sendte bolden forbi mål. I slutningen af halvlegen havde begge hold mulig for scoringer – og heldigvis øgede KIF Kolding – efter en Team-Time-Out – ikke til fem måls forskel – det blev ved (14-10)
KIF Kolding førte med (21-14)
REHH kom bedst fra start i 2. halvleg, hvor både Elvar Ásgeirsson og Sune Iversen passerede Magnus Brandbyge (14-12). Effekten af en tidlig Team-Time-Out udeblev – i stedet kom hjemmeholdet foran med syv mål (21-14). Endnu en Anders Thomsen Team-Time-Out, som fik sat mere skik på holdet, så forskellen blev reduceret til et nederlag på tre mål (29-26).
To lyste op hos KIF
Hos KIF Kolding lagde man især mærke til Bjarke Christensen, der med en scoringsprocent på 91 stod for 11 træffere, mens Magnus Brandbyge i målet stod med en redningsprocent på omkring de 37. I REHH målet kan Àgúst Björgvinsson se tilbage på en svær aften med blot 8 redninger.
Stillinger i løbet af kampen (ca. hvert 10. minut)
(4-0), (9-6), (pause 14-10), (21-14), (26-22), (Slut 29-26)
Målscorere
KIF Kolding: Bjarke Christensen 11
Ribe-Esbjerg HH: Mathias Jørgensen 5, Jonas Larholm, William Aar og Sune Iversen hver 4, Elvar Ásgeirsson og Arnar Halfdansson hver 3, Sander Juel, Magnus Haubro Jensen og Marcus Dahlin hver 1.