Tekst & Foto: Johnny Tauman
6. februar 2024

Ribe-Esbjerg HH måtte efter en første halvleg, hvor holdene i store perioder fulgtes ad – senest ved pausestillingen (17-17) – se Bjerringbro-Silkeborg Håndbold have overtaget i 2. halvleg og vinde kampen i Blue Water DOKKEN med seks mål (26-32).

Helt lige første halvleg

Ribe-Esbjerg HH kom i spidsen med (1-0), da William Aar brød igennem og scorede, men herefter bragte BSH sig i front med både (3-6) og (4-7), men ved fornuftige aftaler og sikkert spil kom hjemmeholdet på uafgjort (8-8). Efter en Time-Team-Out anmodet af cheftræner Anders Thomsen, bragte Mathias Jørgensen hjemmeholdet foran med (12-11).

Cheftræneren forsøgte forskellige opstillinger, men holdet greb ikke chancen

1296 tilskuere skabte en god stemning – hvor måltavlen fra (14-14), blev vekslet til både (16-16) og (17-17). Uheldigvis blev Simon Birkefeldt udvist med 8 sekunder inden pausen – og holdet måtte derfor begynde anden halvleg i undertal.

Fejlene sneg sig ind i anden halvleg

I de første minutter efter pausen scorede først Thomas Solstad og senere Patrick Boldsen – og det lykkedes ikke Ribe-Esbjerg HH at få udlignet igen, som tilfældet havde været i første halvleg. Det tætteste holdet kom på BSH var ved stillingen (19-20). Udeholdet udnyttede tekniske fejl og førte efter 37 minutter med (19-23).
Morten Jørgensen kom til at spille en både positiv og negativ rolle. Midt i halvlegen scorede han til (23-26), men i de efterfølgende angreb to gange ramte bolden træværket.
Et straffekast omsat af Mathias Jørgensen fik stemningen i vejret (24-26), men så sneg de tekniske fejl sig igen ind, og Morten Olsen scorede til både (24-28), (25-29) inden Rasmus Lauge på straffekast for første gang øgede målforskellen til 5 mål (25-30). Med et mål seks sekunder før slutfløjtet cementerede Rasmus Lauge sit 7. mål en fortjent sejr til BSH.

Målvogterdebut

Den unge målvogter fra Ribe, Nicklas Krog Løbner, fik debut i herreligaen, da han stod over for Rasmus Lauge på et straffekast.

Rasmus Lauge scorede sikkert. Men alligevel dejligt at se den unge målvogter få sin debut på hjemmebane, selvom den blev kort.

Stillinger i løbet af kampen – ca. hvert 10. minut

(6-8), (14-13), (pause 17-17), (20-24), (24-27), (slut 26-32)

Målscorere

Ribe-Esbjerg HH: Mathias Jørgensen 6, William Aar og Morten Jørgensen hver 5, Elvar Ásgeirsson 4, Andreas Søgaard 2, Emil Grønbech, Simon Birkefeldt, Marcus Dahlin og Marcus Mørk hver 1
Bjerringbro-Silkeborg Håndbold: Morten Olsen 8, Rasmus Lauge 7, Patrick Boldsen 6

Morten Olsen i en af sine mange diskussioner med dommerparret

Målvogternes redningsprocenter

Ribe-Esbjerg HH – Niklas Kraft –  36,73 %
Ribe-Esbjerg HH – Nicklas Krog Løbner –  0 %

Bjerringbro-Silkeborg Håndbold – Johan Sjöstrand – 28,57 %
Bjerringbro-Silkeborg Håndbold – Mikkel Løvkvist – 30.43  %

Næste kamp

Ribe-Esbjerg HH spiller lørdag ude mod Lemvig-Thyborøn Håndbold. Det er en vanskelig modstander, som har leveret store resultater på hjemmebane (sidst uafgjort 28-28 mod Skjern Håndbold), men alligevel ligger på sidstepladsen. Tirsdag aften spillede holdet på udebane mod Mors-Thy Håndbold, hvor resultatet blev uafgjort (27-27).

Ny spiller fra Skjern Håndbold

Alfred er en pågående spillertype med masser af assists – og så er han tovejsspiller

Ribe-Esbjerg HH har tegnet en 2-årig aftale for 2024-26 med Alfred Jönsson fra Skjern.
Den 25 årige playmaker og venstre back har et fantastisk CV med masser af mål, assists og kampe på det svenske landshold.
REHH glæder sig naturligvis til at få ham i den blå trøje, da han ofte har givet holdet udfordringer.
En lang pressemeddelelse fortæller om Alfred, men RYK IND RIBE opfordrer publikum til at se og vurdere ham, når Skjern besøger Ribe Fritidscenter d. 24. februar.