Tekst & Foto: Johnny Tauman
11. september 2024

Med udgivelsen af sin bog om Vægterne i Ribe afslørede Søren Mulvad, at endnu et manuskript ventede på færdiggørelse / og senere udgivelse: – Øl og Brændevin i Ribe.
Han sagde dengang tilbage i maj måned: – Måske bliver det min udgivelse nummer 26!

RYK IND RIBE har spurgt Søren, hvordan det går med færdiggørelsen. Han oplyser, at det ikke bliver en bogudgivelse, men derimod et indlæg i Historisk Samfunds Årbog. – Jeg har netop sendt materialet til redaktøren og forventer, at mit registreringsarbejde bliver trykt i årbog 2025, som udkommer november næste år.

Søren Mulvad afslører, at han har søgt at danne et overblik over antallet af ølbryggere og brændevinsbrændere, der har været i Ribe i de sidste fire århundreders forløb. Han siger videre: – De fremstillede produkter unddrager sig kontrol og kvaliteterne såsom kvantiteternes indhold kan der næppe en gang gisnes op.

Artiklen indeholder desuden et længere indlæg om Ribe Bryghus.