Tekst Hasse Jørgensen, onsdag den 2. september 2026

Region Syddanmark inviterer nu til åbent hus i sundhedsvæsenet, og det gælder bl.a. Sydvestjysk Universitetshospital, Esbjerg Sygehus.

I invitationen fra regionen hedder det: ”Tag familien med og oplev sygehuse og ambulancestationer indefra søndag 6. september 2026”

Den dag åbner Region Syddanmark endnu en gang dørene til en række sygehuse og ambulancestationer. Alle interesserede er velkomne til at kigge indenfor mellem kl. 10.00 og 13.00 – på det nye OUH i Odense holdes der åbent helt frem til kl. 14.00.

Arrangementet er en del af den landsdækkende begivenhed ”Åbent Hospital”, hvor borgerne inviteres ind bag kulisserne i sundhedsvæsenet hele 25 steder over hele landet.

Læs mere om de landsdækkende arrangementer på: www.aabenthospital.dk

I Syddanmark kan du komme på besøg seks forskellige steder. Herunder det nye OUH med adresse: Søndre Hospitalsvej 50, 5260 Odense S samt Esbjerg Sygehus med adresse: Finsensgade 35, 6700 Esbjerg. Åbent: Kl. 10.00-13.00

I Esbjerg kan du bl.a. opleve at få undersøgt din bamse på hospitalet, at prøve at lægge en bandage og at lære mere om kroppen sammen med sygehusets medarbejdere.

Du kan høre om, hvordan en fødsel foregår, at besøge sansefødestuen og at få et indblik i livet på fødeafdelingen.

Der er smagsprøver på retter fra hospitalskøkkenet.

Der er mulighed for et besøg i Blodbussen, at få målt dit blodtryk, at få testet din styrke og balance eller at få scannet din blære og tjekket et modermærke samt at høre de frivilliges område med blandt andet strik, hækling og yoga

Det er også muligt at besøge sygehusene i Kolding, Tønder og ambulancestationerne i Svendborg og Sønderborg.