Tekst og foto: René Jørgensen
24. september 2024.

Reception for Preben Fog Svendsen, tidligere formand for Tulipankomiteen

I 30 år stod Preben Fog Svendsen i spidsen for Tulipanfesten i Ribe. En folkefest der er kendt i det ganske land, og som hver sommer trækker mange ripensere hjem til hjembyen, for at fejre byfesten.

Det er Tulipankomiteen der indbyder samarbejdspartnere m.fl. til en reception i anledning af formand Preben Fog Svendsen træder tilbage som formand for Tulipankomiteen.

Fredag den 27. september 2024 kl. 15.00 – 18.00 i Ribe Fritidscenter i Ribe Boldklubs Klubhus.

Det er Tulipankomiteens, Ribe Boldklub, Ribe håndboldklub og Ribe Badminton Club, der er værter ved receptionen.

Receptionen åbnes med offentliggørelsen af overskuddet for tulipanfesten 2024

RYK IND RIBE kårede efterårets ildsjæl i 2023 og stafetten blev givet videre til Preben Fog Svendsen, formand for Tulipan-komitéen i 30 år, med ordene:

– Preben har udvist en evne til, at tulipanfesten skal være en del af byen, og noget borgerne ikke kan undvære. Med sit engagement har han også været med til at styrke klublivet, da foreningerne er en del af tulipanfesten, hvor de yder en kæmpe indsats. I Ribe er det noget særligt med denne kultur om frivillighed, der er til gavn for os alle. Er man tilflytter til byen, og man oplever, hvad den særlige kultur om at stå sammen gør, så vælger mange at bosætte sig her, fortalte Vagn Sørensen, der selv modtog stafetten i foråret for hans arbejde med RIPLAY Legeland.