Tekst og foto Hasse Jørgensen, fredag den 13. september 2025
Rasmus på snart ni år er en sej gut. På trods af, at han har brækket en storetås knogle og går med det venstre ben i en stor plastikstøvle samt bruger to krykker for at holde foden i ro, førte Rasmus an, da fighterne tog hul på årets stafet for livet.
Fighterne er de, der selv har haft eller har kræft, og trods sin unge alder har Rasmus Beier, som efternavnet lyder, selv haft sygdommen.
Som 2 ½ årig blev han ramt af leukæmi, og mor Jytte fortæller, at Rasmus skal til den forhåbentligt sidste kontrol til januar. Alle de kontroller, Rasmus har været igennem siden sygdommen blev behandlet har vist sig positive, og derfor er der i familien også stor tiltro til, at den sidste kontrol vil være god.
– Rasmus, hvorfor er du med i Stafet for Livet?
– Det vil jeg gerne. Jeg kan godt huske, hvor skidt jeg havde det, den gang jeg selv var syg, lyder svaret.
Sidste år var Rasmus også med og løb 27,5 kilometer, men så mange kilometer bliver det ikke til i år med en brækket storetås knogle og to krykker til at støtte sig på.
– Skal du også med næste år?
– Det skal jeg, lyder det kække svar en sen lørdag aften, hvor Rasmus lige tager et hvil på en sodavandskasse.
