Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, torsdag den 12. marts

Musik- og Kulturforeningen Quedens har måttet aflyse to koncerter og et foredrag på biblioteket i Ribe, mens en koncert på Brorsonsminde også har måttet aflyses. Alt sammen på grund af Corona-virussen.

Popsi og Krelle skulle have givet to koncerter for børnene på biblioteket den 21. marts, men de er aflyst.

Den 24. marts skulle der have været forfattersamtale med forfatteren Peter Øvig Knudsen, men det arrangement er også aflyst.

Det samme gælder den koncert, der den 24. marts skulle have været holdt på Brorsons Minde med Theessing og Møller.

Lise Frederiksen fra Musik- og Kulturforeningen Quedens fortæller, at der arbejdes ihærdigt på at få fastsat nye datoer for de fire arrangementer.

Hun fortæller samtidig, at de, der har købt billet, kan få den refunderet ved henvendelse til foreningens sekretær, Jette Dupont, på tlf. 21691263 eller mail jette.dupont@stofanet.dk