Tekst og foto: Torben Ravnborg Nissen  Fotomontage: René Jørgensen, torsdag den 29. januar 2026

Onsdag aften var der godt besøgt på Hovedbiblioteket i Esbjerg, hvor professor og urolog, dr.med. Lars Lund fra Odense Universitetshospital holdt foredrag om prostatakræft. Arrangementet var kommet i stand i samarbejde med den lokale afdeling af patientforeningen Propa, repræsenteret ved formand Poul Risom.
Det var en meget vidende, veloplagt og trods emnets alvor, en humoristisk, Lars Lund, der grundigt og nøgtern fremlagde fakta om sygdommen for ca. 45 deltagere, hvoraf mange var ægtefæller.

I mange år har prostatakræft været omgærdet af tavshed. Det blev betragtet som en sygdom, man døde med – ikke af. En diagnose, der hørte alderdommen til, og som sjældent krævede hurtig handling. For mange mænd var prostata et emne, man helst undgik.

Den opfattelse prægede også sundhedsvæsenets tilgang. Prostatakræft blev længe anset for at udvikle sig langsomt, og i mange tilfælde gjorde den netop det. Men sygdommen rummer langt flere nuancer. I dag ved man, at den spænder fra helt ufarlige forandringer, som aldrig giver symptomer, til aggressive kræftformer, der kræver tidlig og målrettet behandling. Netop denne forskel har gjort sygdommen vanskelig at håndtere.

Ifølge Lars Lund rammer prostatakræft især mænd mellem 60 og 80 år. Omkring 75 procent af de ramte befinder sig i den aldersgruppe, og hos cirka hver tiende spiller arvelige faktorer en rolle. I Danmark lever omkring 75.000 mænd med prostatakræft. Overlevelsen er høj: 99 procent er i live ét år efter diagnosen, og 90 procent efter fem år.

Spørgsmålet om PSA-blodprøven fylder fortsat meget. Mange har undret sig over, hvorfor læger i årevis har været tilbageholdende med at bruge testen bredt. Forklaringen er, at PSA er følsom, men ikke præcis. Et forhøjet tal kan skyldes andet end kræft, og testen kan ikke sikkert skelne mellem ufarlig og alvorlig sygdom.

Konsekvensen var, at nogle mænd tidligere blev undersøgt og behandlet for en kræft, som måske aldrig ville have udviklet sig. Det førte til unødvendige indgreb og betydelige bivirkninger. Ifølge Lars Lund har man tidligere både overdiagnosticeret og overbehandlet. Mange kunne have undgået operation eller strålebehandling, hvis sygdommen i stedet var blevet fulgt tæt, og behandling først iværksat ved egentlige symptomer. De seneste ti år er livskvaliteten for prostatakræftpatienter steget markant i takt med mere præcise screenings- og behandlingsformer.

Lars Lund henviste også til en stor videnskabelig undersøgelse med 162.000 mænd. Her fik halvdelen regelmæssigt målt PSA, mens resten blev testet efter gængse retningslinjer. Resultatet viste kun en meget lille reduktion i risikoen for at dø af prostatakræft blandt dem, der blev screenet hyppigt.(0,22%)  Det understreger, at PSA ikke kan stå alene.

I stedet bør man være opmærksom på genetik og symptomer som blod i urinen, blod i sæden og vandladningsproblemer  – og ved spredning også smerter, vægttab, nedsat appetit og træthed.

– Men man skal huske biologien. Vi er forskellige og reagerer forskelligt, lød det fra Lars Lund, og vi skal være opmærksomme og turde tale om det, især med sin ægtefælle, fortsatte han.

Læger har derfor i mange år balanceret mellem ønsket om tidlig opdagelse og risikoen for at gøre mere skade end gavn. Den tidligere tilbageholdenhed var ikke udtryk for ligegyldighed, men for ansvar. I dag er forudsætningerne ændret. Nye undersøgelsesmetoder og mere præcis risikovurdering gør det lettere at afgøre, hvem der har behov for behandling – og hvem der bedst følges over tid.

Samtidig er behandlingen af fremskreden prostatakræft blevet markant forbedret. Flere lever længere med sygdommen og desuden er efterbehandling kommet mere i fokus og forbedret markant,
Alligevel lever nogle af de gamle forestillinger videre: at prostatakræft ikke er farlig, at symptomer ignoreres og at tiden nok arbejder for én.

(artiklen forsætter under billederne)

Professor og overlæge dr.med. Lars Lund, OUH

PSA-test

PSA er et protein, der dannes i prostata og måles i en blodprøve. Et forhøjet PSA-tal kan være tegn på prostatakræft, men kan også skyldes fredelige forhold.

Når PSA blev taget og var forhøjet, manglede man gode metoder til at skelne mellem ufarlig og aggressiv sygdom. Det førte i nogle tilfælde til behandling af sygdom, som aldrig ville have givet problemer – med alvorlige bivirkninger som konsekvens.

I dag bruges PSA mere målrettet og som led i en samlet vurdering sammen med MR-scanning. Testen er ikke et endeligt svar, men et redskab til mere nuancerede beslutninger i dialog mellem læge og patient.

Fakta om prostatakræft

– Den hyppigste kræftform blandt mænd; ca. 4500 nye tilfælde årligt og 75.000 lever med sygdommen i Danmark, hovedsageligt i alderen 60–80 år.

– Overlevelsen er høj: 99 % lever ét år efter diagnosen, og 90 % efter fem år.

– Årligt bliver ca. 1.200 mænd opereret, og omkring 700 modtager strålebehandling.

– Mange forløb kan følges uden behandling ved lavrisikosygdom.

– PSA-blodprøven er følsom, men ikke præcis. Forhøjet PSA kan skyldes bl.a. godartet forstørrelse, betændelse, infektion, nylig sædafgang eller fysisk påvirkning af prostata og kan derfor ikke stå alene.

– Symptomer, man bør blandt andet reagere på, er vandladningsproblemer, blod i urin eller sæd samt og ved fremskreden sygdom – smerter, træthed, vægttab og nedsat appetit.

Billede: PROFA pressemeddelelse