
I en tæt samarbejde nåede man i mål med gravearbejdet på denne strækning
Tekst & Foto: Johnny Tauman
9. november 2023
Kranføreren Mogens fra Nørgaard Anlæg har i samarbejde med arkæologer fra Sydvestjyske Museer skrællet lag efter lag af på strækningen fra Hundegadebroen til marken over for Stubs Alle – og klargjort området til endnu en strækning af transmissionsledning mellem Sct. Nicolaj Gade og Ø. Vedsted. De våde jordlag afdækkede ikke specielle effekter fra Ribes fortid. –

Der bliver registreret og indsamlet prøver
Vi er stødt på nogle materialer, som stammer fra den tid, hvor Ribe Katedralskole havde idrætsfaciliteter på området, fortalte arkæologen til RYK IND RIBE, der kunne oplyse, at han i 70´erne sprang højdespring på stedet – med Fosbury flop teknikken .

Rørender klargøres trods silende regn
Mens regnbygerne kom væltende ind over området arbejdede to svejsere – den ene i et telt, mens den anden blot havde en stor parasol (måske rettere en paraply) som værn. Rørender blev renset med vinkelsliber, så de var parate til at blive svejset sammen. – Det tager os ca. 2 timer for at svejse 2 x 2 rør sammen på de parallelle rørledninger, lyder det fra svejserne, som arbejder professionelt med to forskellige metoder – bla. elektrodesvejsning.

Svejseren er gået i gang med elektrodemetoden