Tekst og foto: Renè Jørgensen
19. juni 2023.

Prøv suset ved konkurrence gymnastik

Er du vild med gymnastik? og er du mellem 7 og 13 år, har Ribe Gymnastikforening det helt rigtige program.
Med lige fra flotte bevægelser fra rytmisk gymnastik til vilde spring fra spring gymnastikken og for muligheden for at deltage i stævner i hele landet, kan man her få ”hele pakken”.

I TeamGym konkurreres der i spring på fiberbane og i mintrampolin i en rytmisk serie. Det handler om teknikken og forfine bevægelserne og springene, så de bliver veludførte.

Lyder det fristende er der i uge 25 og 26 mulighed for at prøve øvelserne af -ganske gratis, og får man lyst, starter der snart igen en ny sæson. Der trænes mandage fra kl. 16.15 – 18.00 og fredage fra kl. 16.30 til kl. 18.00.

Denne sæsons hold har sluttet med fine placeringer. TeamGym, der består af 7-8 deltagere, men med 6 på banen, var til stævne i Odense Spring Cup, og her blev det til en flot guldmedalje og to i bronze.

Nu er springgymnastik en sport for både piger og drenge, og man håber meget på der vil komme nogle drenge og deltage i det gymnastiske øvelser.

Fra venstre: Nicoline 3. Pladsen i trampet spring. I midten Amalie 1. Pladsen i Fiberbane spring. Cecilia, til højre, fik en 3. Pladsen i fiberbane spring.