Tekst & Foto: Johnny Tauman
20. maj 2021
Møder du en fiskehejre ved Mølledammen eller i Ribe Å systemet, så nyd den fredede fugl – og følg dens jagt på føde i vandet. Fiskehejren står ubevægelig i lang tid – og måske bliver du træt førend den koncentrerede fugl. Først når den er 100 % sikker på at få sit bytte, slår den til med et lynhurtigt hug med næbet.
Fisker Gert Mikkelsen fortæller, at forskellen mellem skarven og fiskehejren er, at han må regulere bestanden af skarv. Om fiskehejren siger han: Der er mange, og de æder alt – harekillinger, ællinger og hvad de ellers kan sluge. Det kan være skaller og andre fisk med en længde på 25-30 centimeter – og er der tale om ål eller fladfisk kan den sluge endnu større eksemplarer.
I engene ved Ribe går det også ud over padderne.
Kendt gennem historien
Fiskehejren har haft en omtumlet tilværelse. I middelalderen blev den jaget, fordi man anså dens kød som en delikatesse, og senere hen var den eftertragtet, fordi man anvendte dens nakke- og brystfjer til pynt på hatte. Derudover er den også blevet jaget senere, fordi man anså den som en konkurrent til fiskeriet. Dette stoppede i 1980 da den fredet. Fredningen resulterede i en betydelig øgning af bestanden, og i løbet af de sidste fyrre år er bestanden vokset enormt.
Fiskehejren har en højde på godt 1 meter og et vingefang på ind til 2 meter – i luften skelnes den fra storke og traner på sin s-formede hals
