Tekst og foto: Renè Jørgensen
24. august 2019.

Klokken nærmer sig 18.00. Festivalgæsterne rykker tættere på scenen. Der er ikke stille, men man kan mærke, at vi er tæt på dagens højdepunkt.

Pludselig bryder klapsalverne ud. Den tidligere forstander på Ribelund, Erik Henriksen, har indtaget scenen, mens publikum råber Erik, Erik.

Er I klar til at modtage Rytme Kvartetten fra Roager? ville Erik Henriksen vide. – Nej vi vil have KANDIS, lød det tilbage fra de ivrige og forventningsfulde fans. De var nu kommet helt tæt på scenen,- nogle iført KANDIS T-shirts, så man ikke var i tvivl om, hvem man var fan af.

Erik Henriksen drillede lidt. Selvfølgelig stod Johnny Hansen og KANDIS klar til at indtage scenen, men først skulle publikum lige medvirke i den film, som blev optaget i anledningen af, at det var den 25. festival.
En drone var i luften over scenen og festivalpladsen, og alle publikummer blev opfordret til at vinke,, På den måde var de nemlig med i den film, som en beboer på Ribelund helt bestemt mente, at man kunne købe til festivalen til næste år – det fortalte han i hvert fald til RYK IND RIBE.

Tilbage til KANDIS. Johnny Hansen er klar. – Prøv at se sådan en sommeraften, er I klar til at feste med os, lyder det fra den populære sanger. Og ja, det er publikum.

Og så startede tre kvartes underholdning med kendte numre, der kunne synges med på. Fest og ballade og glade dage. – Kan I sige som en hest? ville KANDIS vide, for nu var der countrymusik på programmet, men uanset hvad orkesteret diskede op med, kunne publikum synge med.

Når KANDIS gæster Ribelund festivalen, er det en tradition, at alle kan komme med på scenen til et ekstranummer, og denne festival var ingen undtagelse, og publikum var klar.

De to makkere Lars, der havde spillet lidt ”luftguitar” sammen med Byens Hotel, var sammen med Kristian klar til at indtage scenen – og de kunne næsten ikke vente.

Tina, en af beboerne på Ribelund så frem til, at hun kunne tage et billede af sig selv og Johnny Hansen. – Det skal kun være ham og mig, sagde Tina, måske giver han også et møs, skraldgrinede Tina.

”Allan” som er meget kendt i bybilledet med sin gule vest, er en ivrig KANDIS fan, men tag ikke fejl, for når snakken falder på sport er det en særdeles velorienteret herre, og lokalpatriot er han også – hans helte i fodbold er EFB, hvilket dagens kasket med al tydelighed viser. Når snakken falder på håndbold, er Allan stor fan af Ribe – Esbjerg HH og han får også lige fortalt, at han er klar til kampen på lørdag i Ribe Fritidscenter.

Jo KANDIS kan noget.

I har haft festivalen i 25 år, men vi har spillet sammen i 30 år, kunne Johnny Hansen fortælle.

Tager vi ikke meget fejl, står KANDIS igen på scenen næste år, og mon ikke også Kiss, Lis og Erling igen er klar til at møde deres store idoler.
Kl 18.45 fjernes hegnet ved noget af scenen, og alle der har lyst kan komme på scenen og være med. Ventetiden for makkerparret Lars og Kristian er slut. De indtager scenen med deres ”guitar”, for nu skal festivalen sluttes af med manér, og det blev den.

Erik Henriksen er en populær mand blandt beboerne på Ribelund, også selv om han driller lidt fra scenen.

Hvor vi glæder os, Kristian og Lars er klar til scenen, og synes det er svært at vente til de skal optræde sammen med KANDIS i det sidste nummer.

Når Kandis optræder på Ribelund Festivalen er den gode stemning helt i top. Der er connection mellem gruppen og gæsterne fra de første toner springer ud af lydanlægget.

Der gøres klar til at indtage scenen, hegnet flyttes og nu gælder det om at få en god plads.

Allan viser stolt sin nye KANDIS T-shirt frem, men der skal også lige snakkes både fodbold og håndbold, for Allan følger med i det hele.

Festivalklovnene skaber den gode stemning og deltager gerne i en dans med gæsterne. Fra venstre er det Anne, Micheala og Zarah.