Tekst og foto: Renè Jørgensen
11. december 2020.
Privatskolen overrakte check til Børns Voksenvenner
Det var en glad Else Frøjk fra Børns Voksenvenner, der mødte børnene fra 0. – 3. klasse på RIBERHUS Privatskole. Skolen havde indsamlet et imponerede stort beløb til skolens motionsdag, der altid er dagen før børnenes efterårsferie.
Ved skolens scene stod lærer Silje Pettersen klar med guitaren. Før overrækkelsen af checken blev der sunget julesangen ”For nissen er en herlig fyr”, og der blev stemt godt i af alle børnene.
Skoleleder Søren Ernst fortalte børnene om Børns Voksenvenner og sagde, at de med deres løb var med til at hjælpe andre børn – og hvis et barn mangler en voksenven, kan Else hjælpe. – I hjælper andre børn, og det er måske det allervigtigste. Pengene, der er indsamlet går til børnene og til ture og udflugter, fortalte Søren Ernst til de lyttende børn.
Om løbet sagde Søren Ernst. – I gjorte det flot, I løb alle rigtig langt. I løb fra skolen ned til svømmehallen, og afstanden er 1½ kilometer – og for 2A blev det til 121 gange. Den præstation fik en kæmpe klapsalve fra børnene, men alle børn havde løbet godt – og med forældrenes sponsorater blev det til over 30.000 kroner, som Else Frøjk fik overrakt af Julie Matilde Klaaby, der er elevrådsformand og går i 10. klasse.
– Jeg siger tusind tak for det flotte beløb. Det er helt fantastisk at komme her i dag og modtage pengene. I er bare så seje til at løbe, og I gør en stor forskel. Hils jeres forældre og sig tusind tak for de penge, de har sponseret til løbet. Der skal også lyde en stor tak til skolens lærer, lød det fra en glad Else Frøjk.











































































