Tekst & Foto Johnny Tauman
4. december 2018

Der var en vigtig information i mail invitationen til pressemøde: Som besøgende på byggepladsen skal man være iført sikkerhedssko. Har du derfor ikke et par sikkerhedssko, så meld hurtigst muligt tilbage, så vi kan skaffe et par. RYK IND RIBE har bedt om et par i størrelse 47½.

Pressen informeres nu om status og besøg

RYK IND RIBE deltager på torsdag i et informationsmøde, der begynder i Brorsonsminde kl. 10:00 og forventes at slutte kl. 12:00
Det er Vejdirektoratets kommunikationskonsulent Kim Lundahl Michelsen, der står som afsender på indbydelsen. Han skriver bla. ”Som du ved, har Vejdirektoratet aftalt med Ingeniørregimentet i Skive at låne en midlertidig broforbindelse over Ribe Å, mens den nye klapbro over åen bliver bygget.
Torsdag d. 6. december kommer en delegation fra Ingeniørregimentet til Ribe for at inspicere området ved åen nærmere. Her er entreprenøren Barslund A/S desuden godt i gang med at bygge den dæmning, hvor den midlertidige vej over Ribe Å skal føres.

Projektets overordnede linjer samt opgaver

Pressemødet starter kl. 10:00 på Restaurant Brorsonsminde i Ribe, hvor Vejdirektoratet er vært for rundstykker og kaffe.
*  Projektleder Mike Boesen fortæller først om de overordnede linjer i projektet.
*  Projektleder Casper Ohm fra Barslund A/S giver os en introduktion til projektet i marken og fortæller om den dæmning, de er ved at bygge nu, så den kan bære den midlertidige vej over Ribe Å.
*  Major Lars Stoklund Pedersen fra Ingeniørregimentet fortæller kort om den midlertidige broforbindelse, regimentet skal etablere over Ribe Å.
*  Derefter er der mulighed for pressen til at stille spørgsmål.

Bus til byggepladsen

Efter godt 45 minutter er der bustransport til byggepladsen ved Ribe Å, hvor projektleder Casper Ohm fra Barslund A/S viser rundt og udpeger de steder, han gennemgik på Brorsonsminde.
Ingeniørregimentet får mulighed for at se stedet og stille praktiske spørgsmål.
Pressen har også mulighed for at stille spørgsmål og tage billeder.

Pressemødet forventes at slutte 11:45/12:00.