Tekst: René Jørgensen foto: Hasse Jørgensen
18. februar 2020.

Pre Teen Party – Fest for de 7-12 årige

Danhostel Ribe gentager sidste års succes hvor flere end 150 børn festede til Pre Teen Party. I år foregår arrangementet fredag d. 20. marts 2020. Aftenen starter kl. 17.30 og slutter kl. 21.30 og i løbet af aftenen kan deltagerne både klatre, danse og deltage i forskellige konkurrencer.

”Vi havde en super sjov aften i 2019 og vi håber at vi kan nå samme deltagerantal igen i år og at de unge mennesker i alderen 7-12 år igen vil få en super god aften. Vi oplevede at konceptet med at have et klippekort, der følger med billetten, var en succes og børnene gik meget op i hvad de kunne få på kortet. Denne del vil helt sikkert fortsætte til dette arrangement” fortæller forpagter af Danhostel Ribe, Claus Pedersen

Billetter til arrangementet købes via billetten.dk og i prisen er indeholdt mad, et klippekort der giver mulighed for at få udleveret sodavand, chips, slik eller frugt, så penge behøver man altså ikke have med på selve aftenen. Der er desuden mulighed for at prøve kræfter med klatrevæggen i Ribe Hallen og opleve en professionel DJ der spiller musik aftenen igennem.

Vi lægger selvfølgelig den røde løber ud til vores unge gæster og vi pynter op så Hallen vil udstråle ægte feststemning, fortæller Claus Pedersen.

Se mere på: https://www.facebook.com/events/1575089855962580/