Tekst & Foto: Johnny Tauman
13. april 2020

Lasse og Darius nød det gode vejr, da de var ved at lave præcisionsarbejder til tagkonstruktionen på adressen Klostergade 30. De to håndværkere arbejder for firmaet Træmesteren ApS fra Egebæk-Hviding – firmaet, som udfører tømrerarbejde, traditionel træbyg, bindingsværk og renovering.

Det er en større opgave at udskifte taget på en bevaringsværdig ejendom

Rækkehuset på Klostergade 30 i Ribe er opført i 1852 og er registreret med en høj bevaringsværdi på 3. Det betyder, at udskiftning af taget kræver indsigt i og kendskab til de gamle håndværksmæssige traditioner.

Tømrer Lasse Herbst har boet her i landet i godt 3 år – han nyder sit arbejde

Tømrer Lasse Uth Herbst har boet i V. Vedsted i godt 3 år – og taler flydende dansk. Men sproget på arbejdspladsen foregår på tysk, da hans makker er naveren Darius Kravczjek fra Kiel.

Det kræver et godt og tålmodigt samarbejde, når man blot er to til at løse opgaven

Mens Darius arbejder med tommestokken og tømrerblyanten fortæller han til RYK IND RIBE, at han har været rejsende naver i 2½ år. Han nyder sit arbejde, som også indbefatter en anderledes påklædning end en sædvanlig tømrer.

Alle huse i byen har en bevaringsværdi

Depot i varevogn

Samarbejdet fungerer perfekt – og den håndværksmæssige udførelse respekterer husets arkitektur og kulturhistorie. Og så må Lasse og Darius på skift hente værktøj etc. i depotet i varevognen, som holder parkeret på Munketorvet. Der er simpelthen ikke plads til parkering i Klostergade.

Der er mange vinkler, som skal passe sammen

Klostergade 30 indeholder 8 værelser, et køkken og tre badeværelser fordelt på 158 m2.