Tekst Torben Ravnborg Nissen, pressefoto, søndag den 16. august 2026
Torsdag 24. september 2026 kl. 20.00 åbner Brorsonsminde som nyt musiksted, når Poul Krebs, orgelkongen Palle Hjort og ankermanden Troels Skjærbæk går på scenen. Det sker under Trine og Jep Seebergs ejerskab og markerer begyndelsen på et nyt kapitel for Brorsonsminde som musiksted.
For Poul Krebs begyndte det som en vild idé. I 2026 blev den til virkelighed, da han fyldte 70 år og fejrede fødselsdagen med 70 koncerter rundt om i Danmark.
Turnéen har bragt ham til både store koncertsale, festivaler og mindre spillesteder. I Ribe bliver det en mere intim aften, når Poul Krebs går på scenen sammen med sine musikalske makkere Troels Skjærbæk og Palle Hjort.
De tre musikere tager publikum med gennem Poul Krebs’ lange karriere med et stort bagkatalog af sange og fortællinger. Det bliver en aften med plads til både de kendte fællessange, nye toner og den tætte kontakt mellem musikere og publikum.
Selv beskriver Poul Krebs 2026 som året, hvor han og musikken kom helt ud i det store lille land. Og selv om han troede, at festivalerne var et overstået kapitel, har han måttet erkende, at han tog fejl. Det er blevet et år med musik, gensyn og masser af fællesskab.
I Ribe kan publikum se frem til en koncert, hvor Poul Krebs, Troels Skjærbæk og Palle Hjort folder sangene ud i de intime rammer på Brorsonsminde.
Dørene åbner kl. 19.00.
Arrangør: Kultur I Ribe







































































