Tekst & Foto/collage: Johnny Tauman
20. oktober 2020
– Vi forventer at være færdig med Vejprojektet inden juleferien, lyder det fra konsulent Claus Prien Tobiasen, der har flere positive beskeder til trafikanter, cyklister og gående.
Rundkørsel og shunter
I denne uge bliver Farupkrydset færdigt – og alle de manglende striber vil blive malet: – Så ser det hele mere færdigt ud, og derfor vil det være muligt at åbne shunterne og rundkørslen, så man kan komme ind til Ribe ad denne vej fra slutningen af uge 44, kommer det mere tilfredsheds fra Claus. Han forventer også, at striberne i stitunnellen vil komme på plads i denne eller næste uge.
Frem til den 19. november, som er tidsfristen for færdiggørelse (minus jernbaneoverkørslen), bliver brugt til at gøre småting og mangler færdige.
Lukker hovedvej i 13 dage
Omkring udførsel af banekrydset, så er det planlagt til uge 49. – Der bliver nogen spærring af rute 11 både forud og efterfølgende. Den foreløbige plan er, at hovedvejen er spærret fra 28. november til den 10. december. Vi er ved at detailplanlægge for udførelse af arbejdet og afvikling af trafik. Både politiet og Vejdirektoratets kommunikationsfolk vil komme med mere informationer omkring trafikafviklingen på et senere tidspunkt.
Asfaltopgaver i 2021
Tilbage er der så kun asfaltering af alle asfaltarealer, som hele tiden har været planlagt til udførelse i 2021, slutter konsulent Claus Prien Tobiasen