Portræt af Poul Anker Nielsen – del 2
Tekst: Tina Christensen Foto: Privat
11. oktober 2020
Man kan snakke længe med Poul Anker. Og det er absolut ikke kedeligt.
I 1990 i 100-året for Jacob A. Riis berømte bog ”How the other half lives” tog Poul Anker og Lise til New York. Han var faldet for forfatteren og samlede førsteudgaver af hans bøger, der spænder vidt. Riis skrev også bøger om skandinavisk jul og havde i øvrigt også et firma i New York, der udlejede strygejern til husmødre. I New York besøgte de Tomkins Square Park, en af de parker, der opstod inspireret af Jacob A. Riis
– Det var en kold dag i december og i parken var der hundredvis af hjemløse og fattige omkring os. Parken var berygtet som værende den mest kriminelle i New York. To år tidligere havde en beboer slagtet en anden beboer og kogt og serveret ham som suppe til de andre fattige. Parkbetjenten sagde til dem – Hvis i går derind med alle de ting, bliver i slået ned. – De gik ind alligevel og pludselig siger Lise – Der står 3 derovre, der vil slå dig ned. – Og hvad gør man så? Med høj stemme sagde Poul Anker – We come from the hometown of Jacob Riis, who built this park. We live 3 houses from his old house! – (Vi kommer fra Jacob Riis fødeby. Manden, der grundlagde denne park. Vi bor 3 huse fra hans barndomshjem)
En skikkelse rejser sig fra en bænk og siger – I was born in the Jacob Riis Houses. Leave them alone – (Jeg er født i Jacob Riis bebyggelsen. Lad dem være) og vinkede dem væk. De fik en kop kaffe med manden og en aftale om en rundvisning næste dag i USA’s første sociale boligbyggeri. Han var stolt over at være kommet derfra. – I må ikke gå alene derop – sagde han. Og snart forstod vi hvorfor. Igen hundredvis af fattige amerikanere i en papkasse by. Riis bygningerne lå der og skinnede som et slot midt i helvede. Magien i hans navn bestod 100 år efter.
Queedens og Brorsonsminde
Vi er verdensmestre i at få en idé og føre den ud i livet – siger han om ham og konen. I 1990 skulle der ske noget nyt, og efter at have solgt hans gamle ”ragelse fra loftet” i en sommerbiks i Fiskergade, overtog parret Quedens Gaard. I starten var der både café, spillested og forretning, der solgte alt lige fra billetter til museet, lopper, kunsthåndværk og dyrt italiensk modetøj. Det blev for bredt, og caféen blev til det, den er i dag.
For 10 år siden købte parret Brorsonsminde. Et tidligere missionshus under Indre Mission. Det blev sat i stand og drives i dag af Tobias Skovmose fra Kolvig by Brorsonsminde.
Rent politisk er Poul Anker en stolt socialdemokrat. Der sidder ofte politikere fra nær og fjern rundt om bordet, og der bliver diskuteret politik og strategi. Far er han også til 3 drenge. Dem fortæller han stolt og længe om. En naiv bonderøv kalder han sig selv, når han sidder og bliver rørt over et billede af børnebørnene. Det mest fundamentale man kan være, er en del af en familie.
Og så har han en særlig ven. En lørdagsven, der hedder Karl Ove. Han bor på Ribelund og kommer hver lørdag til kaffe. De snakker om Peter Belli, og Karl Ove spørger Poul Anker, om han sover i pyjamas, og om han ryger Prince. De samme spørgsmål hver eneste gang. 22 minutter tager det helt præcis. Hver gang.
Min snak med Poul Anker har taget en del mere. Det har været en virkelig stor fornøjelse, og jeg håber, at jeg får lov til at besøge ham igen.
