Tekst Hasse Jørgensen, foto Quedens. Mandag den 26. nov.
Der bliver for alvor lejlighed til at røre stemmebåndene onsdag den 12. december.
Cafe Quedens har den dag arrangeret fællessang under titlen ”Syng med” i stuerne over selve cafeen. Arrangementet holdes om formiddagen med tidligere højskoleforstander Niels Ole Frederiksen, NOF, som forsanger og Thomas Hylander som pianist.
Ideen viste sig at være så god, at billetterne til arrangementet lynhurtigt blev udsolgt, og derfor dublerer Lise Frederiksen, Cafe Quedens nu arrangementet, så det gentages onsdag eftermiddag mellem klokken 15 og 17.
NOF vil ud over at lede fællessangen også fortælle anekdoter og læse digte, hvoraf nogle er så nye, at de første gang er fremført om formiddagen.
Billetter til eftermiddagen kan købes i Cafe Quedens.










































































