Tekst og foto Hasse Jørgensen. Søndag den 4. november.
Esbjerg Kommune mangler som alle landets øvrige kommuner plejefamilier.
Når man, som jeg har gjort, taler med og lytter til plejefamilier, forstår man, at der bag hvert barnenavn, om det så er Søren eller Sørine, gemmer sig en eller måske flere skæbner. For ofte er det ikke kun barnet, der skal hjælpes med en plejeplads, men der er også biologiske forældre, der har brug for, at nogen gør en forskel.
Og netop det at kunne gøre en forskel er det, plejefamilierne kan. De kan være med til at give børn trygge rammer, og de kan være med til at aflaste biologiske forældre, der er kommet ud i problemer, som kræver hjælp.
Esbjerg Kommune er netop i gang med en kampagne for at få flere plejefamilier, og på et par orienteringsmøder i henholdsvis Esbjerg og Ribe meldte der sig omkring 25 personer, som alle har vist interesse for sagen og måske er potentielle plejefamilier.
De fremmødte blev af personale fra Familieplejen dels orienteret om, hvad det kræver at være plejefamilier, og dels om, hvordan man rent praktisk bliver det.
Og det fremgik tydeligt, at det stiller store krav, at være plejefamilie, men det giver også rigtig meget til gengæld.
Som en plejemor fortalte, da de havde fået en 7-årig dreng i pleje. Han var ikke vant til at få hjælp, og da plejemor havde hjulpet med en ting, kom han tilbage med resterne af familiens fredagsslik – en slikkepind. Den skulle plejemor have som tak for hjælpen.
Du kan læse mere om det at være plejefamilie, og hvordan man bliver det på hjemmesiden www.esbjergkommune.dk/plejefamilie
