Tekst Hasse Jørgensen, foto Hasse og privat, søndag den 21. maj 2023

En personbil udbrændte søndag eftermiddag totalt, da der gik ild i bilen under kørsel på Våesvej.

Føreren af bilen nåede at komme ud, og der skete ingen personskade, men bilen kommer aldrig mere ud at køre ved egen hjælp.

Da brandvæsnet kom til, var bilen overtændt, og den stod ikke til at redde.

Våesvej var spærret i begge retninger under slukningsarbejdet.