Tekst & Foto: Johnny Tauman
16. juli 2021
Langt de fleste kirker i landsbyer og stationsbyer ligger placeret sammen med kirkegården, men sådan er det ikke i Gredstedbro. Her ligger kirkegården i byens nordlige bydel, og det er der en ganske enkel forklaring på. Graver og Kirketjener Laila Bruun fortæller, at Gredstedbro helt enkelt er bygget som anneks til sognekirken i Jernved, da stationsbyen voksede.
Der var travlhed på kirkegården, da RYK IND RIBE mødte Laila sammen med medhjælper Meta Christensen, der er deltidsansat. – Vi har nogle projekter, som ikke kan vente længere, forklarede Meta, mens hun var i færd med at sprede kalk / gødning ud til mange småhække, som adskiller de enkelte grave.

Vilslev Smede- og VVS reparerede to låger
Ved indgangen til Kirkegården var to smede fra Vilslev i snak med Laila. – Vi havde efterhånden nedslidt den mekaniske bremse på vore låger, så derfor skulle de repareres, lød det fra Laila, inden hun hastede tilbage til spanden med kalk og gødning.
- Omhyggelig med kalk og gødning
Gredstedbro Kirkegård (udvidet i 2007) er faktisk større end nødvendigt. Det skyldes bla. andre begravelses behov – fx er der i dag langt flere urne grave end tidligere – både med gravsten og i plænen med ukendte.
For at råde bod på det store græsareal er der lavet et lapidarium: – Det er sket for egne midler, fortæller Laila, som også kan fremvise det flotte kirkegårdshus med værksted og andre faciliteter som toiletter.
- Uundværlig transportmiddel
- Nyere bygning med værksted, depot og toiletter
Covid 19 har også fyldt i det daglige arbejde i Gredstedbro Kirke. – Vi må kun være 32 i kirken, så derfor har flere begravelser og bisættelser været gennem udendørs på kirkegården, udtaler Laila Bruun, der så sammen med Meta må sørge for stole og forstærkeranlæg.
- Det seneste skud på stammen – et hyggerum…
- … som Laila og Meta elsker at besøge i en pause